Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
næsten udelukkende løvtræer. De er godt hjulpen med skog
til ved.
Furu findes under 2—3 gaarde i fjeldbratterne ytterst ved
østre side af fjorden og under gaardene Nauste, Husby og Sira
m. fl. i øverste del af de vestlige lier fra fjordbunden af og et lidet
stykke opover; den er meget blandet med birk, ligesom de smaa
unge partier, som forekommer paa nogle moflekker ved elven.
Den næste furuskog findes ovenfor Eikesdalsvatn ved dets ovre
ende, fornemmelig i en liden sidedal paa vestre kant, hvorfra
Eikesdalen og de øverste gaarde fuldkommen kan forsynes og vel
for en del ogsaa dalen nedenfor; i selve Eikesdalen er kun
løvskog, deriblandt megen væksterlig hassel samt nogle ubetydelige
rester af ungfuru dels nederst ved elven dels henimod Litlevatn.
Langs Eikesdalsvatn, hvor der kun ligger nogle faa gaarde, er
adskillig løvskog under fjeldstyrtningerne, af furu blot spredte
træer.
I ældre tider har der i Nordmor fogderi været mere skog og
større skog; derom vidner det uhyre tømmer, som tildels findes i
husene, og de store, indtil 5, ja 7 m. lange og 0.8 m. brede
bordplader, som ikke er saa ret sjeldne og er huggede ud af en stok.
Tidligere var befolkningen liden, fogderiet laa afsides, udenfor
handel og trafik, og priserne paa tømmer og trælast var låve,
saa folket ikke fældte træer med smaa dimensioner. Der er
heller ikke store flødningselve, og der kunde ikke samles store
tømmermængder paa et sted, saa der kunde opføres fuldkomne
sagbrug. Forædlingen paa de smaa flomsage var lidet lønnende og
for ubetydelig til at kunne angribe skogforraadene i nogen
væsentlig grad. Befolkningen, især i sjødistrikterne, drev sjobrug
og fiskeri, saa den havde liden tid til at befatte sig meget med
skogbrug. Dette skal have været tilfælde i Aure herred, hvor
man havde den gamle regel, «at en daler paa sjøen er fortjent,
men for en daler af skogen har man kun stubber tilbage».
Kyst-skogene her blev nogenlunde bevarede.
Sagbrugsvæsenet stod lavt, 4—5 alens bord og planker var
lige til ud i 1870-aarene det sædvanlige, og haandsagningen var
endnu i 1871 den almindeligste forædlingsmaade.
Befolkningen i sjø- og fjorddistrikterne synes fra gammel tid
at have udvist økonomi i eget skogforbrug og tildels sparet
ungskogen. Naar undtages tildels paa præstegaardene brugtes ikke
skigar, men man hjalp sig med sten, torv, grøfter, kvist, ener,
baghun og affald. Skulde bygderne have brugt gjærdefang og
ski-garer som i indlandsbygderne, vilde nu kun faa gaarde have havt
skog tilbage; skogfelterne er smaa, veiret haardt og jordbunden
tarvelig, saa skogen vilde ikke kunne taale hugst af alle de
uug-træer, som skigarerne trænger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
