- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
613

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

613

For at kunstig skogopelskning skal faa nogen betydning for
amtets træforsyning, maa den gjøres almindelig. Plantefelterne
maa indhegnes, hvorved bekostningerne øges.

I Volden havde sognselskabet under ledelse af
storthings-mand Aarflot og sorenskriver Thambs tidlig uddelt træfrø, hvoraf
dog kun findes yderst faa synlige frugter.

Romsdals amt havde i 1909 et skogselskab med 31
underafdelinger.

Selskabet har en amtsskogmester, der tillige er sekretær.

Skogselskabet driver ingen planteskole. Planter til
fredskog-felter kjøbes dels i statens planteskole paa Molde dels i Bergens
skogselskabs planteskole. Derimod findes mange lokale
planteskoler ude i distriktet, for en del med bidrag af
amtsskogsel-skabet og under dettes kontrol.

Der er et af udskiftningsformand H. TF. Daae oprettet
plantefond, stort ca. 6 100 kr.

Romsdals amt, særlig Nordmør og Søndmør, har gode
betingelser for skogkultur. Paa de steder, hvor skogen faar fred,
bliver der god skog af furu. For granens vækst er her ogsaa
gode betingelser.

Mindre skoganlæg, med en udstrækning af fra 10 hektar til
50 hektar, er plantningerne paa præstegaardene Akerø, Borgund,
Ulstein, Frænen og Bolsø.

I Romsdals amt søges saaledes nu skog plantet paa felter,
som er skikket for skogkultur.

Fjeldsidernes skredjord er et ypperligt voksested for furuen;
saadan skogmark staar ikke i fare for at forsumpes, da det
stor-stenede lænde drænerer sig selv.

Plantninger er foretaget paa mange steder. I 1909 plantedes
1 182 486 planter, i 1908 849 492.

Mest plantes der paa Søndmør, som er den skogfattigste del
af amtet, især i Søkkelven, Volden, Borgund og Ulstein. Disse
bygder har sin egen planteskole. Ialt er der omkring 30
smaa-planteskoler i amtet, der faar bidrag dels af amtsskogselskabet,
dels af kommuner og banker. Volden planteskole er den største
og drives af Volden og Ørsten sparebank. Mange plantninger er
angrebne af furuTusen,

Ialt er i 1909 i de lokale planteskoler udsaaet 15.7 kg.
skogfrø. 400 695 skogplanter er omplantet i planteskolerne og 303 882
er udplantet i marken. I 1908 udplantedes fra disse planteskoler
112 780 planter.

Paa Nordmør er saaledes plantet 59 800 almindelig furu,
gran 19 300, buskfuru 15 000 (udelukkende i Kristiansund), lerke
1 350, andre træsorter 800 (udelukkende i Kristiansund).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free