Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
617
I næsten alle myrerne i Romsdals amt er der rødder af furu,
og regelen er, at der er to og ofte tre lag af rødder over
hverandre. Rødderne ligger undertiden meget tæt, og de vanskeliggjør
da rydningen. Selve rødderne benyttes til brændsel i de
skog-fattige egne, undertiden ogsaa til gjærder.
I Søndmør fogderi har Vannelven megen torv til dyrkning
og til brændsel; ligesaa har Sande, Herø, Ulstein, Vartdalsstranden,
Borgund, Roald og Haram alle større og mindre myrer, der
leverer mer eller mindre god brændtorv. Af myrerne i disse
herreder kan nævnes: Myren ved Eide (Storeide) i Vannelven
paa Søvdeeidet er omtrent 4 000 maal stor og rig paa torv, i
Ulstein ved Snipsørvatn er dybe torvmyrer, og Roald har
udmærkede torvmyrer.
Ørsten og Skodje har en del gode torvmyrer, som benyttes;
de øvrige herreder inde i fjordene som Hjørundfjord, Sunnelven,
Norddalen, Stranden, Stordalen, Søkkelven og Ørsten har
allesammen nogle torvmyrer, hvor der tages noget brændsel, men
tilgangen paa torv er ikke saa rig, som i herrederne længer ude.
I Romsdal fogderi har flere af kystherrederne overmaade
store strækninger af myr, ofte med god brændtorv, saaledes
fornemmelig Frænen, Bud og Akerø. En hel del af disse myrer er
dyrkbare, og der er god tilgang paa brændtorv; nogle af dem
indeholder hvidmose.
Af de større myrer her kan nævnes myrerne omkring
Var-hol i Frænen, Hustadmyrerne omkring Hustad i Bud og
Akerø-myrerne paa Gossen. Af de andre herrederne i Romsdal fogderi
har Vestnes store myrer omkring Furland, i hvilke der, som senere
omtalt, fra 1850 og udover blev foretaget større
dyrkningsforsøg. Bolsø herred har udstrakte myrer i Osmarken; i Nesset,
Veø og Vold herreder benyttes de derværende myrer delvis til
brændtorv.
I Nordmør fogderi er det atter herrederne ude ved kysten,
som har de største myrstrækningef. En væsentlig del af Smølen
er dækket af myr, der for endel ialfald er dyrkbar, og der er god
brændtorv; Kvernes har store myrstrækninger, Tusteren ikke lidet,
Frei noget. Øre herred har myrer ved Fosterlaagen og flere steder,
Tingvold i Angvikdalen og flere steder; i Halse ligger Glaamsmyren
og Rodmyren, mellem Stangvik og Surendalen gaar Lykkeseidet
med myrer med god brændtorv, ogsaa Aure og Valsøfjorden har
store myrstrækninger, ofte med god brændtorv.
Nogle større myrdyrkningsforsøg er i sin tid foretaget i
amtet, nemlig paa Furlandsmyren i Vestnes og paa
Svanvik-myren i Eide.
Forsøg paa myrdyrkning er gammel i Romsdals amt og nævnes
lige fra aaret 1776, da landhusholdningsselskabet blev stiftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
