Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ti
ROMSDALS AMT.
vest ligger aurbanker, soin skraaner mod Tommerfjord ; mod ost
ligger aurflader mod Flatevaag.
Fra nordvest til sydøst gaar over myren et lidet 5—6 m.
dybt dalføre med fald mod sydøst; i dette er der optaget en
kanal.
Der er grusbanker, som tildels stikker op til myrfladen.
Myrdybden er 1—3 m., paa store strøg 2 m.
Torvmassen bestaar øverst af et trevlet ca. 1 m. tykt lag.
derunder en mere fortorvet og tæt myr, 0.5—1.0 m., blandet med kviste
og buske. I dette lag staar mange fururodstubber. Paa de dybeste
myrstrøg ligger under -skogmyrlaget og ved bunden et sort,
temmelig tæt lag.
I flere nye torvgrave er der:
Først vegetation si aget .... 0.3 m.
Derunder temmelig ren torv . . 1.0 »
Skogmyr med furustubber - 0.5 »
Bundlag en tør sort masse . . 0.6 »
Tilsammen........2.4 m.
Ved bunden i nærheden af et tjern er et ubetydeligt
dynd-blandet kiselguhrlag.
I en grøft mod øst er et sandblandet lerlag med knuste og
hele sjøskjæl i ikke ringe mængde. Dette mergelgrus vil være
et jordforbedringsmiddel baade for myren og den faste jord i
omgivelsen; men det er endnu ikke benyttet.
Alle lag i myren kan give en temmelig god brændtorv; for
en mindre del benyttes den ogsaa.
Paa denne myr satte i 1853 et selskab igang et stort
dyrk-ningsanlæg. Den saakaldte Ekensteenske bænkningsmethode og
anden ufuldkommen udgroftningsmaade blev anvendt. Men
dyrkningen mislykkedes fuldstændig; selskabet tabte i løbet af nogle
aar over 80000 kr. og opløstes.
Efter arbeidet spores nu kun enkelte større, halvt gjengroede
grøfter og nogle teigformede af sumpplanter, skogkrat og mose
overgroede strækninger.
Aarsagen til, at dyrkningen mislykkedes, var vistnok for en
del den uhensigtsmæssige dyrkningsmaade, men myren er ikke
videre skikket for kultur, og klimaet er mindre heldigt.
Sommeren er her ofte meget vaad og kold, hvilket er mindre heldigt
for myrdyrkniug, og da er en ufuldstændig udgrøftning til ingen
nytte. Myren er frostlændt, saa kornet er usikkert.
Dyrkningsanlæg, iværksat af selskaber som en forretning,
kan hos os sjelden give rente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
