Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOd OG MYKER.
«27
I Nordmør fogderi er der torv paa gaardene Hakstad og Hæle i
Stangvik, Bøvra, Telesbø, Telstad, Hovstad. Holten. Rov og Moen i
Surendalen; Avne, Holmen, Borset, Rindal, Romundstad, Helgetun og Sæter
i Rindalen har hrændtorvleier af god kvalitet og paa nogle steder
endog saa righoldige, at brugerne, naar de behandler dem
fornuftig, derfra vil kunne hente det væsentligste brændsel i en
meget lang fremtid.
I Tingvold paa gaardene Enset, Aulset, Langset. Ødegaard, Eikrem,
Faksvaag, Xaalsund, Kvisvik, Kanestrøm og Vatn.
1 Halse paa gaardene Megaard, Aasbø, Gjerstad, Betten, Kløvset,
Hønsvik, Salttrøen og Vaagland.
I Aure og Valsofjorden paa gaardene Valsø, Sæter og Botn
er gode brændtorvmyrer, tildels meget rige og bekvemt beliggende.
Brugen af torv til brændsel er kjendt og meget udbredt, om
end ikke saa meget, som den burde være, da folk i det længste
bruger ved, saalænge der er skog.
Det almindeligste brændsel er torv i kystdistrikterne,
saaledes i Edø og Kvernes, lidt af Aure i Nordmør, i Bud, Frænen
og Akerø og næsten i hele Søndmør med undtagelse af Ørskog,
Stranden, Norddalen og Sunnelven herreder.
Paa Harøen er en brændtorvfabrik.
Paa Harøen er antagelig omkring 2000 maal torv. Sydligst er
en mindre fjeldstrækning, ellers er øen flad. I den sydlige del
og paa nordpynten, samt enkelte steder langs vestkysten er der
dyrket mark, gaardene er smaa, og befolkningen lever mest
af fiske. Skog er der ikke, saa at man har brugt torv som
brændsel.
Torv skjæres i de grunde myrer og i udkanten af de store,
hvor torven er moden og fast, saa den egner sig for stiktorv.
De store dybe myrstrækninger har tidligere ligget urørt.
Paa Harøen er der skaaret torv fra gammel tid. Det værktøi,
man bruger, er en smal spade af træ, nederst paaspigret et
retvinklet skjær af staal. Arbeidet paagaar om vaaren, og der har
været solgt ikke saa lidet torv til fiskeværene rundt omkring.
Paa østkysten af Harøen begyndte «Aktieselskabet Harøens
torvfabrik» torvdrift med en torvmaskine.
Først aftorvedes et 0,5—1 m. dybt parti myr ved stranden;
torvens askegehalt var her saa høi, at en stor del var uanvendelig
som handelsvare, men kunde bruges til eget behov.
En flad myr nogle hundrede meter inde paa øen er udseet
til arbeidsfelt. Dybden i arbeidslinjen varierer mellem 2 og 3 m.,
længere ude paa myren er dybden 4 m. Askegehalten 3.7 pct.
Myren er afgrøftet til bunds.
Vaaren kommer almindeligvis tidlig paa Harøen, og tælen
er ubetydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
