Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
31
Den myrjord, som var mest myg og glindsende, angaves
folden bedste. Den brugtes paa forskjellig vis. Man lod den ligge
nogen tid for at tørres og blive mere skikket til at trække gjødning
i sig, siden førtes den ind i faarestien og lagdes i tynde lag; naar
de var vel gjennemtrukne af faarenes og gjeternes urin og møg,
toges de ud igjen, og et nyt lag lagdes ind; om vaaren kjørtes
det hele paa agrene. Paa de fleste steder kjørtes og saadan myr
hen til vaaningshusene i en dynge, hvor man siden jevnlig kastede
feieskarn, urin og andet, hvilket, naar det havde ligget vinteren
over, gav en fortræffelig gjødning. Man kjørte om vaaren
saadan myrjord lige hen paa agrene med anden gjødsel.
Tørringen af myrjord foretages nu som tidligere. Om
høsten eller vinteren kjøres den fra myrtaget til en torkeplads,
hvor den mellem onnerne smuldres, spredes, vendes et par
gange, og i nogenlunde tør tilstand kjøres den hjem til gaarden,
hvor den ofte med engang anvendes i kjælderen eller paa
gjødsel-pladsen, eller den opbevares i et muldhus og indblandes nu og
da i gjødselen i 4—5 tommer tykke lag. Hvor der er tørre myrer,
og disse ligger nær gaarden, harves den løs, og naar den er
harvet igjennem er par gange kjøres den i hus. Selv paa Smølen,
der ligger helt ude i havskjærerne, anvendes myr paa denne
maade. Dette er den billigste maade at tørre strø paa, og den
er anvendelig paa de fleste af amtets myrer.
Anvendelsen og tilvirkningen af det egentlige torvstrø er ikke
meget udbredt i Romsdals amt. Det er en gammel tro, at
muldmyren lettere antager gjødselens udseende og karakter end
mosemyr, og hesjing og anvendelse af torvstrøriver har været
liclet kjendt. I 1900 var der yderst faa, der anvendte hesjer,
og der var ingen torstrøfabriker og torstrølag.
I aaret 1904 dannedes saa et torvstrølag paa Lykkeseidet i
Stangvik herred.
Det samlede areal, laget raader over, er ca. 100 maal. Der
anvendes ca. 1. m.8 strø pr. dyr.
I Todalev, Stangvik herred, er kommet i drift et torvstrølag,
og flere anvender hesjer for torkningen.
Todalens torvstrølag raader over 40 maal myr. Hver enkelt
aktieeier sætter op sine hesjer og besørger alt arbeide selv, kun
myren og riveren, der drives med vandkraft, er fælles. Torvstrø
kommer her paa l1/*—11/a øre pr. kg.
Paa gaarden Mauset i Surendalen herred er der sommeren 1908
anlagt en torvstrøfabrik. Prisen bliver lVs øre pr. kg. Fabriken
raader over 50 maal.
I Romundstadbygden i Rindalen er der ogsaa torvstrøanlæg.
Flere torvstrøanlæg er der ikke i amtet. Men rundt om i
en række bygder findes store strækninger med brugbart strø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
