Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Oli ROMSDALS AMT.
gendp gjennem en gjeteflok ved gaarden. Senere er seet en flok
paa 5 ulve nær Standal, og bakkerne var fulde af ulvefar. I
Holendalen, en halv mil fra Sæbo i Hjørundfjord, blev seet et
følge paa 9 ulve, og en ulveflok kom helt ned til Sæbø
præstegaard. alt i 1910.
I de 10 aar 1846—55 blev der fældet ialt 118 ulve; i
de-næste 10 aar, 1856—65, blev der fældet 20 ulve, i de næste
5 aar, 1866—70, kun 2 ulve; de derpaa folgende 22 aar, 1871
92, var der ikke udbetalt præmie for nogen fældet ulv i
Romsdals amt.
I 1893 blev der fældet 3 ulve: 1 i Øksendalen og 2 i
Halse.
Derpaa gik der igjen 12 aar, uden at der blev fældet nogen
ulv i Romsdals amt.
I 1905 blev fældet 1 ulv.
I de 3 aar 1906—08 er ikke fældet nogen ulv.
Strøm skriver, at ulve var ukjendte paa Søndmør til aaret
1715, da de i flokker og i stor mængde kom nordenfra; de
ode-lagde snart mangfoldige kreaturer, saa at endel fjeldgaarde, hvis
største herlighed var kvægavl, derfor sagdes at være forladt,
skjønt de siden blev optagne igjen. Dette skal liave varet i
nogle aar. Ulven siges i Romsdal fogderi at være ødelagt med
ulvemose (lichen vulpinus), og et par mænd kom derfra med tilbud
om ved samme middel at befri Søndmør for ulve mod 8 skilling
af hver mand for deres umage. Det heder, at alle beboere i
den nordre del af Søndmør, hvor der var den største mængde
ulve, gik med paa dette. Forsøget siges at have faaet et godt
udfald, saa at man siden den tid ikke havde synderlig uleilighed
af dem.
Paa Søndre Søndmør, hvor man jevnlig havde været plaget af
disse dyr, begyndte man efter Strom, som i Nordfjord og Søndfjord, paa
bekvemme steder at indrette saakaldte ulvegaarde, et slags gjærder
af bastetaug, som spændtes tvert over et eid eller en trang sti,
og som hang i træstokke omtrent et par alen fra jorden, eller,
hvis det var en alfar vei, saa høit, at man kunde kjøre derunder.
Disse taug havde den virkning, at ulven, som af naturen er bange
for alt, hvad der hænger den over hovedet, aldrig drister sig til
at gaa derunder; paa denne maade kunde den holdes borte fra
alle de gaarde, som laa paa hin side af ulvegaarden. Saadanne
gjærder var nyttige paa alle steder, hvor de kunde bruges, eller
hvor ulven maatte gaa gjennem en snever sti eller over et eid
for at naa gaarden.
Ogsaa i dagbog af Vasbotn heder det, at der omkring 1720
kom en sværm af ulve, som da ingen i lang tid havde vidst af;
man havde i lang tid været tryg for ulv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
