- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
660

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 (i 4

ROMSDALS AMT.

Mekregauk, humregauk, horsegauk, raageit, jordgeit, myrbukk,
troll-rugge, enkelt bekkasin (gaUinago gallinago) er sparsom paa vestkysten.

Strøm omtaler den som skodde fole, et navn, som lige efter
ordene betyder taagehest, men tillægges her den i Danmark
saakaldte horsegjøk. fordi den ikke gjerne lader sig høre uden i
taaget veir, som her kaldes skodde, og har en røst, som
nogenlunde ligner en foles eller en hests vrinsken, men allermest en
gjets brægen, hvorfor den ogsaa kaldes mekregauk, da mekre
hos os betyder at bræge. Medens den bræger i luften, flagrer
den sterkt med vingerne, og dette er vel aarsagen, hvorfor nogle
mener, at den giver saadan brægende lyd fra sig med vingerne
eller vingeslagene.

Liden bekkasin (gallinago gallinula) er sjeldnere.

Dobbelt bekkasin, trollrogg (gaUinago major) ruger hist og her
lige ned til sjøen.

Rugde, holtsneppe (scolopax rusti cola) er almindelig i løvskogene.

Fjærepist, fjøretit. rurpikka (pelidna maritimo) har sit navn
deraf, at den opholder sig i fjæren og piber idelig.

Den sidder, skriver Strøm, altid paa strandbredden tæt ved
sjøen, hvor den samler sin føde af de ting, som sjøen skyller
op til landet, og det saa behændig, at hver gang bølgerne trækker
sig tilbage fra strandbredden, løber den efter, for imidlertid at
sanke lidt føde, men saa snart de skyder frem igjen, vender den
om og lober tæt foran de fremskydende bølger, dog saa, at dens
fødder eller tæer neppe blir vaade; hvilket den kan gjentage
nogle hundrede gange i rad.

Foranderlig strandvibe (pelidna al/tina) forekommer paa
vestkysten.

Liden strandvibe (actodromas minuta) forekommer vaar og høst
langs kysten.

Small/ebbet svømmesnepjje (phalaropus hyperboreus] er fundet
rillende ved Troldtinderne i Romsdalen.

Sortgraa strandvibe. vaskjeld [Marius fusens) er iagttaget.

Kviketjeld. rødbenet strandsnipe, graakjeld (totanus calidris) ruger
langs kysten.

Den opholder sig ogsaa, ligesom tjelden, ved strandbredden
om sommeren, men at den kaldes kviketjeld, kommer efter Strøm
deraf, at den er meget kvik, o: munter og levende, saasom den
aldrig staar stille, men løber frem og tilbage ved strandbredden
og skriger idelig. Navnet kommer vel snarere af kvika, vrikke,
være urolig.

Graabenct strandsnipe (totanus ochropus) er sparsom laugs
vestkysten.

Grønbenet strandsnipe (totanns glareola) forekommer sparsomt
langs vestkysten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free