Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 (i 4
ROMSDALS AMT.
Fleksteinbit (anarrhichas minor) bliver større end den
almindelige steinbit; det er en ishavsfisk, som neppe træffes sydligere
end Bergen, men den er hyppig ved Finmarken. Den har bedre
kjød end steinbiten, og dens skind giver vakkert læder.
Langebarn, tangbrosme (lampenus lampretiformis og lumpenus
maculatus) minder i udseende om smaa langer; den første bliver
indtil 40 cm. lang og er noksaa almindelig, den anden bliver
neppe halvt saa lang og er sjeldnere. Begge lever paa grundt vand.
Hornkrabbe (carelophus ascanii) er ikke almindelig; den holder
sig mest mellem tangen paa grundt vand.
Tangspræl, tangaal (centronotus gunellus) er en sleip aaleagtig
fjærefisk, som holder sig i det øverste tangbelte; den er almindelig
ved kysten.
Aalekuse, aalekvabbe, tanglake, tangsprelling (zoarces viviparus) er
almindelig paa grundt vand mellem tang og skjæl; den føder
levende unger. Skjønt aalekvabben er temmelig stor (indtil 45 cm.)
og kjødet velsmagende, pleier den ikke at spises.
Sølvkveite, vaagmerr (trachypterus arcticus) har sit hjem i de
store havdyb mellem Norge og Island; et og andet eksemplar
bliver kastet op paa stranden.
Sildekonge (regalecus glesné) er en sjelden fisk. Man kjender
ikke noget helt eksemplar af den. I 150 aar er kun 14
eksemplarer strandet ved den norske kyst, oftest efter svære storme.
Den har vistnok sit hjem paa de større havdyb. Længden er
indtil 540 cm.
Dobbelsuger (lepadogaster bimaculatus) er en liden fisk, som med
sine to sugeskiver holder sig fast ved alle slags gjenstande. Den
holder sig paa noksaa grundt vand og er noksaa hyppig ved
Norges kyst mellem Stavanger og Trondhjem.
Berggylt, berggalt, bergsugga (la br us berggylta) er almindelig
nordover til Bergen og naar til Trondhjemsfjorden; der er to
varieteter af den, som er forskjellige i farve, en mere grøn og en
mere rødbrun. Om sommeren og høsten holder den mest til paa
grundt vand, ved bratte fjeldvægge, som den staar tæt indtil.
Hen er ikke nogen særlig god madfisk, men der fiskes adskilligt
af den paa snøre og i garn.
Bergnæb, hannen kaldes blaastaal, hunnen rødnæb (labrus
mixtus). Der er saa stor forskjel i farven hos kjønnene, at de
har forskjellige navne paa norsk. Bergnæbben gaar nordover ti!
Nordland og fiskes sammen med berggylten, som den ligner i
smag.
Strøm kalder den blaagomme, blaastaal eller blaastak og
siger, at den ligner berggylten og holder til nær ved
strandbredden.
Grønraade (labrus melops) optræder i to varieteter, den ene mør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
