Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEHIER.
705
Det er en yderst seiglivet rovfisk. Hannen er mindre end
hunnen. Aalen er en udmærket madfisk, og aalefisket er i andre
lande af stor betydning.
Om aalen paa Søndmør ytrer Strøm: I elve og vande,
ligesom i sjøen nær ved strandbredden, falder den kun liden; men
i de dybe fjorde optrækkes den ofte paa 1 favns eller 3 alens
længde og tykkere end en arm. Vore bønder har et slags afsky
for denne fisk, som de kalder ormens broder, og æder den aldrig
fersk; men naar den er af nogen mærkelig størrelse, hænges den
undertiden op og spises tørret. Skindet af de store aal brugtes
til tusterbaand (det er baand, hvormed pleielen bindes sammen),
og fandtes dertil meget tjenligt, saasom det kan holde 4 til 5
gange længer ud end noget andet skind eller læder.
Tangsnelde (siphonostoma typhle) holder i den varmere aarstid
til i tangbeltet. Om vinteren gaar den lidt dybere. Hannen har
paa bugen en pose, i hvilken hunnen under gydningen anbringer
sine æg, og hvor ungerne udklækkes og søger hen i den første
tid. Den forekommer ved hele Norge.
Kantnaale (syngnathus anis og syngnathus rostellatus) er to arter,
der skiller sig mest ved størrelsen. Den første bliver indtil 40,
den anden kun ca. 15 cm. lang. Deres levevis og yngelpleje er
som tangsneldens. De er kjendte fra Trondhjemsfjorden og
sydover.
Tangnaalene er tre arter: Den store tangnaal (nerophis cequoreus).
slangen aalen (nerophis ophidion) og ormenaalen (nerophis lumbriciformis).
Tangnaalenes hun klæber sine rognkorn fast paa hannens bug,
hvor de udklækkes.
Den store tangnaal forekommer op til Trondhjem og er
noksaa almindelig. Den bliver Vs m. lang.
Slangenaalen bliver bare 20—30 cm. lang og naar ogsaa
til Trondhjem.
Ormenaalen lever paa dybere vand end de andre og er noksaa
sjelden ved Norges sydkyst.
Klumpfisk (orthagoriscus mola) tilhører det aabne hav; kun
leilighedsvis forvilder enkelte fiske sig ind til kysterne. Hos os
er den sjelden. Længden bliver sjelden over 2—21 s m.
Styrja, stør, haastyrja (aripenser «sturio) er en bundfisk, som om
vinteren mest holder til ude paa dyb sjø, hvor den ligger i dvale.
I gvdçtiden. mai—juni, stiger den op i elvene, hvor rognen
afsættes paa bunden og udklækkes hurtig. En enkelt hun kan lægge
flere millioner rognkorn. Hos os gyder støren ikke, men den er
ikke sjelden i det sydlige Norges fjorde.
Haagylling, sjømus, gulhaa (chimæra monstrosa) er en underlig
tisk; den er ikke sjelden paa større dybde. Den er fanget paa
500 favnes dybde. Den tages leilighedsvis paa line eller snore.
45 — Romsdal* amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
