Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7(13
Ringhaa, haagjelle (scyllium melanostomum) er almindelig langs
vestkysten nordover til Trondhjem Den faaes hyppig paa
hav-bankerne udenfor Romsdals amt.
Pighaa (acanthias vulgaris) er den almindeligste af vore haier
og gaar gjerne i store stim.
Svarthaa, svarttorsk, blaataske, blaamage (spinax niger) er den
mindste hai i vore farvande; den gaar ofte i flokkevis og lever
af fisk og krebsdyr. Den føder levende unger.
Rlaamagen spises ikke, men fiskes tildels for leverens skyld.
Den gjør skade ved at tage agn fra linerne. Den er noksaa
almindelig langs hele vor kyst.
Haakjærring, haaskjærding (jscymnus microcephalus) er den eneste
store rovhai i de nordlige have.
Haakjærringens graadigbed er umaadelig, og den er stor
indtil 5 m. lang — saa den kan sluge hele sælhunde og store
kveiter. Den holder mest til ved bunden paa store dyb; oftest
fanges den mellem 150 og 300 favne.
Fisket foregaar med særlige snører, mest-i vintermaanederne
flere mil tilhavs. De vigtigste fiskebanker hos os er mellem
Tromsø og Varangerfjorden samt paa Storeggen udenfor Romsdalen.
Norske fartøier fisker den ogsaa i Ishavet søndenfor Spitsbergen.
Fisket drives kun for leverens skyld. Rn enkelt fisk kau
give 7 hl. lever.
Det er sandsynligt at haakjærringen føder levende unger paa
henved Va m.s længde.
Strøm beretter, at den kan bide en hampeline tvert af. og
maa derfor fanges med angler, som er fæstede paa jernlænker.
Dens kjød skares i lange strimler, hvilke siden tørredes og spistes
som rekling. Af dens hud kan beredes et slags læder, tjenligt
til sæletøi, skjønt det sjelden skede paa Søndmør.
Haamerr, skriver Strøm, siges at være haakjærringen ganske lig
og ansees af vore fleste fiskere for en og samme art, kun at den
første skal være ældre og større end den sidste.
Efter Vollett er denne fisk kjendt under navn af haakjærring
nordlig i landet, medens den længer syd oftest kaldes haamerr.
Haamerren fanges undertiden med de store angler, som kastes
ud til kveiten ; men den er for stor til at tages ind i baaden, og
hales derfor kun op til siden af baaden, hvor den straks skjæres
op og, skilles ved leveren. Kroppen efterlades i havet.
Efter beretning, skriver Strøm, skal der engang være fundet
en hel gjet i deus bug ; hvilket, enten beretningen er sandfærdig
eller ikke, dog stemmer meget vel overens med det, som
systematiske skribenter fortæller om den store r anis carcharias, nemlig at
man i dens bug skal have fundet en fuldvoksen mand med panser
og harnisk paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
