- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
737

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

7(13

Største dybde i Stordybet er 114 favne østligt i den midtre
del, men ogsaa i den søndre del er der dj-bt, op til 112 favne.

Sydøstligt fra Stordybet gaar en forsænkning mod øst og
saa mod syd med dybde ned til 65 favne, hvilken forsænkning,
der ligger ca. 1 Vs mil nordvest for Vigra, kaldes Lilledybet. Langs
østsiden af Stordybet, altsaa paa dettes indre side, ligger der den
ene fiskeplads efter den anden langs kanten af skraaningen paa
dybet, men der ligger ogsaa fiskepladser paa vestsiden.

Fiskepladsene for skrei ligger ofte flere mil fra fiskeværene,
og udroren bliver da lang.

Strøm omtaler, at Haramsøens fiskere havde fangstpladser,
som de søgte til i aabne baade ude i havet. For at fange torsk
med garn om vaaren reiste de et par mil ud i havet hver dag,
saalænge fisket vedvarede. Havet nærmere land var grundt, saa
torsken ikke søgte did, uden tilfældig. Oe steder, hvor garnene
sattes ud, kalder Strøm søyler eller smaa dale i havbunden
paa 50 favnes dybde; hvert bygdelag havde sine egne; her gik
ikke noget stort dyb ind fra havet, hvorigjennem torsken kunde
støde ind til landet, og det hændte sig ofte, at den gik forbi
lige ind ad Breisund, som ligger söndenfor; i dette tilfælde var
der liden eller ingen fangst før mod vaarflskets slutning, da
torsken begyndte at gaa tilbage. Men da den sædvanligvis tog
den samme vei, som den kom fra, nemlig gjennem den store
kanal kaldet Stordybet, 4 mil ude i havet, saa maatte fiskerne
hver dag gjøre en reise paa 8 mil frem og tilbage, og brugte
næsten baade nat og dag i den korte tid, da torsken opholdt
sig her, som var i det høieste et par uger.

Et fiskefelt, som benævnes Mebotnen, strækker sig fra
Brei-sunddybet, langs efter dette og nordover imod Langgruudsbanken
samt østover til Sfordybet.

Paa denne strækning foregik skreifisket særlig i marts; i
februar holdt baadene sig mere østover, eller efter egkanten
langs Breisunddybet. Paa Mebotnen fiskes overalt.

Di’bderne paa denne store strækning varierer ikke saa
særdeles meget, ligger mellem 40 og 60 favne; feltet falder steilt af
ved Breisundsdybet.

Bunden bestaar efter karterne væsentlig af sand og singels.

Gtiausen ligger ca. 26 kvartmil nordnordvest for Rundø fyr.
Dybden er her paa en stor strækning 60 til 70 favne over et
areal, "som udgjør over 400 km.2 Bunden bestaar af singels,
løse stene og sand.

Langqrunden ligger nordenfor Mebotnen, dens midtre parti ca.
6:74 mil nordnordvest for Alnes fyr. Mindste dybde er 48 favne.
Den del af banken, som ligger over 60 favne, udgjør i areal
3 til 400 km.2

47 — Romsdals amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free