Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
Nordenfor Brateggen stikker Fjortoftneset ud i nordvestlig
retning. Det søges efter følgende med: Tinden til sydkanten af
Bergsnakken, saaledes kaldes den sondre aksel af Skulen paa
Flemsoen. Bunden bestaar væsentlig af sand og sten og paa de
større dybder ogsaa af ler.
Fra Fjortoftneset stikker ud en dog ikke meget kjendelig
grundryg kaldet Remma. Den har dybere vand paa begge sider;
bunden bestaar af sand og sten samt ler paa de større dybder.
Fisket foregaar i brattingen i dybder mellem 90 og 300 favne.
Stykket af eggen fra Fjortoftneset op til Skateneset kaldes
Bugten. Dennes sydlige del nærmest Fjortoftneset benævnes
Kalvhaala, hvorpaa der er følgende med: Tinden til Bergsnakken:
den nordlige del af Bugten kaldes Skatenesvraaen, og herpaa er
følgende med: Tinden netop søndenom Skulen. Bunden er væsentlig
fin sand. Fisket foregaar i brattingen fra 90—300 favnes dybde.
Fra nordenden af Bugten stikker Skateneset ud i
nordnordvestlig retning. Herpaa haves følgende med: Tinden til nordkanten
af Skulen.
Det har først en svagere nesformation i en nordvestlig
retning og et mere udpræget nes i en retning mere nordlig. Bunden
er væsentlig sand og sten. Fisket foregaar i brattingen fra 10<>
ned til 300 favnes dybde.
Skatenesskallen eller Skallen er et grundere flak end terrænet
omkring; det ligger omtrent 3 kvartmil i sydvestlig retning fra
Skateneset. Paa det grundest fundne sted er der 1(55 favne.
Bunden er væsentlig sand.
Stykket af eggen fra Skatenes i nordøstlig retning kaldes
Steinmaren. Den strækker sig i en længde af ca. 8 kvartmil op
mod en bugt paa eggen, der benævnes Haala, hvorpaa der er
følgende med: Hildrehesten til vestkanten af Skulen (Bergsnakken).
Bunden er væsentlig sand og sten og paa de større dybder ler.
Paa begge de sidstnævnte stykker af eggen fiskes der i dybder
paa 100—300 favne.
Strømmen paa Storeggen gaar i nordostlig retning med en
fart af indtil 2 mil. Den er sterkest i brattingen mod dybet og
aftager i styrke indover banken, hvor den nærmere kysten er
uregelmæssig og afhængig af vindens retning.
Foruden med for fiskepladser for skrei og medene paa
Storeggen. er der med for seiskaller, ligesom for andet fiske, og ogsaa
i fjordene bruger fiskerne med enten for steder, der antages at
være særlig gode fiskepladser, eller for at gjenfinde redskaberne.
De fiskegrunder, hvor seien pleier at færdes, ligger alle paa
den mod havet vendende side paa mindst 10—20 favnes dybde.
Seien gaar i aate, og denne aate bestaar ialfald for en del
af skreiunger. Seien anstiller en formelig klapjagt efter aaten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
