Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(54
ROMSDALS AMT.
i visse tilfælde, den saakaldte væreierlov. Loven forbyder ved
bortleie at betinge sig forkjobsret eller paabyde salgspligt for fisk
eller fiskevarer.
Naar fiskere paa fiskevær i Romsdal, Nordmør eller Fosen
fiskevær eller paa de inden Kristiansunds grændse liggende
fiskevær finder den opkrævede leie forholdsvis høi, kan leien
bestemmes ved skjøn, naar mindst 5 baadlag forlanger det.
Væreierloven af 20de mai 1899 synes gjennemgaaende at
have virket heldig. Fra værene kom der ikke klager over
væreierne. Kun paa Grip syntes det, som om bestræbelserne for ved
lov at skabe bedre forhold var frugtesløse. Dprfra kom klager,
der efter handelsdepartementet i alt væsentligt syntes at være
korrekte.
Der klagedes over, at eieren negtede at leie bort boliger,
hvis der ikke vedtoges fraflytning efter 3 maaneders opsigelse.
Eieren havde jaget flere familier fra været. Husene
vedligeholdtes mislig.
Staten flk ikke raadighed over lodsstationen paa Grip.
Forsvarsdepartementet omtalte i 1908 vanskelighederne ved at faa
lods paa Grip, da hele været tilhørte en privatmand, hvis
samtykke maatte indhentes.
Fiskerne flk ikke adgang til at salte og tilvirke sin fangst
under vinterfisket i væreierens huse. Under vinterfisket maatte
al fisk leveres eieren fersk; der gaves ikke tilladelse til saltning.
Om sommeren derimod kunde fisken saltes. Fiskerne vilde have
raadigheden over sin egen fisk, naar væreieren fik vederlag for
brugen af hans eiendom. Fiskerne vilde sælge den til
hvemsomhelst og for de priser, som de kunde opnaa.
Væreieren krævede trods loven af 20de mai 1899 forkjøbsret.
Han tiltvang sig fisken med trudsel om, at de vilde blive
bortjaget fra været.
Væreieren betalte lavere pris end andre.
Grip, som i 1900 havde 201 indbyggere, var da bleven en
kommune for sig, men alle fastboende var leieboere hos væreieren,
en fiskehandler i Kristiansund, der var eneste hus- og grundeier
paa været. Uden hans tilladelse havde de fastboende ikke
ret til at indtage nogen fremmed i sine huse, medens de
omvendt var forpligtede til i fisketiden at indtage enhver fremmed
fisker, som væreieren paalagde dem at huse. Al sin fisk maatte
de fastboende sælge til væreieren mod senere opgjør efter priser,
som han satte. Overholdtes ikke disse bestemmelser, kunde
væreieren jage dem bort fra Grip.
Ogsaa for de fremmede fiskere, som kom til Grip i fisketiderne,
havde væreieren gjort det til ufravigelig betingelse, at de paa
forhaand maatte forpligte sig til at sælge al sin fisk til ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
