- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
761

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

7(13

strømmen, hvad der er tyngre, men de undgaar paa denne maade
ofte at komme i kollision, saa tab af liner, der almindelig er
stort under skreifisket, bliver forholdsvis lidet.

Kystfisket med dampfartøier eller dæksfartøier drives paa
Søndmør paa den maade, at linerne agnes i en havn.

Fartøierne har doryer, f. eks. 6, 3 paa hver side, og de staar
oppe i hinanden paa dækket. Der bruges 4—5 trang til linerne
pr. dory, og hver dory har 500 angler med 1 favn mellem
hver angel.

Doryerne kastes paa sjøen og bemandes med 2 fiskere, og de
sætter linerne oftest i læ. Linerne trækkes ogsaa fra doryerne.

Dæksbaade driver paa samme maade som linedampere
almindeligst med med 2—3 doryer med 5—6 mand og 4 000—
8 000 angler i sætningen. Fisket foregaar 1—4 mil fra land
paa 30—80 favne.

Paa Søndmør pleier ogsaa garnfiskere med dæksbaade og
dampere at fiske 3—4 mil fra land og ned til 120 favne.

Aabne baade bruges nu lidet paa Søndmørsbankerne.

Paa Nordmør, hvor torskefisket ofte har været godt udenfor
Kristiansund, Bremsnes og Smølen, drives fisket endnu ofte med
aabne baade med liue, garn og snøre. Garnfiskerne har oftest
store nordmørsbaade med 8 mand og 24 garn i sætningen;
linefiskerne har ofte firemandsbaade og bruger almindelig 2 000—
2 500 angler pr. døgn, med en favn mellem hver angel.

Fra 1896 af er smaagarn kommet i brug og har mange
steder fortrængt storgarnene. De adskiller sig fra storgarnene
derved, at de er bundet af meget finere traad, er grundere og i
det hele lettere. Foruden de storre garnbaade fisker ogsaa mindre
baade med 2—3 mand.

Fisket, saaledes som det foregik omkring 1880—1890, før
dampskibe og skøiter blev almindelige, skal omtales her.

Naar møringen (pag. 719) ben3rttes til garnfiske, behøves til
baadens udrustning fra 140—200 garn. Garnet er 20 favne
langt og med en dybde fra 24—40 masker. Et garn med 30
masker i dybden koster ca. 12 kr. Paa havet medtages pr. dag
fra 24—40 garn. Naar møringen benyttes til linefiske, behøves
til baadens udrustning 6 400 favne liner; hver line er beregnet
til 100 favne og med 100 angler; en saadan udrustning med
liner koster ca. 200 kr., heri ikke indbefattet iler. Der medtages
paa havet daglig fra. 2—4 000 favne liner.

Naar baaden bruges til snørefiske, koster udrustningen ca.
80 kr.

Torskefisket foregaar i tiden mellem 8de februar og 25de
marts. I den sidste uge af januar og første uge af februar fiskes,
dersom fisken er kommet under land, paa den maade, at folket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free