Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(798
ROMSDALS AMT.
Sondre Søndmør blev udrustet nogle mindre kuttere for at fiske
sild der. Resultaterne var opmuntrende, og i 1902 blev der
udrustet seilkuttere og dampskibe, især fra Aalesund og Søndmør,
ialt 14 fartøier. Det viste sig, at med vor maade at tilberede
fangsten paa. tog redskaberne skade. Skotterne lander sin fangst
i fersk tilstand; de er daglig ved land og har anledning til hyppig
at barke sine garn paa en sandholdig, græsgroet strand, hvor
garnene ofte kan spredes ud til torring. Vore fiskere saltede
silden ombord og holdt sjøen, indtil de havde last i fartoiet.
De i 1902 anskaffede redskaber var i 1904 næsten udslidt eller
saa medtagne, at der maatte nyanskaffelser til. Sæsonen 1904
var uheldig for bedriften paa grund af de meget låve priser, og
fangsten var heller ikke særlig stor, ialt 14 000 tdr., fordelt paa
17 dampbaade og ca. 20 seilkuttere. Med den fangst, som de
ikke synderlig vel udrustede fartøier fik, kunde man ikke betale
de nye redskaber. I 1905 var deltagelsen meget mindre, kuu
8 dampskibe og 9 kuttere.
Nordmændene begynder sildefisket som hollænderne ved
Shetland i juni, men følger ikke silden sydover som disse.
Flaaden bestaar af damp- og seilfartøier. Dampskibene er af de
største, som bruges til linefiske i Norge, og laster 200—400 tdr.
De liar som regel et lasterum foran maskinen og et agteufor.
Deres besætning bestaar af 12—15 mand, og der bruges 40-
-60 garn i lænken, ca. 18 favne lange, 9 favne dj’be, kun barket
eller tjæret og barket.
Seilfartoierne laster 100—200 tdr. og har 7 -8 mands
besætning; der bruges 30—45 garn i lænken af samme størrelse
og slags som dampskibenes.
Fartoierne er af meget forskjellige typer med eller uden
dampindhivningsspil for kabelen. De fleste seilfartøier bruges om
høsten og vinteren under drivgarnsfisket langs Romsdalens kyst
og til skreifiskeriet om vaaren ligesom dampskibene.
Dampskibene tilhorer som oftest rederier, men seilfartoierne
drives af selveiere. Begges mandskaber har altid part af fangsten.
De hollandske drivgarnsfartøier fisker fra mai til sidste
halvdel af juni ud for Skotlands vestkyst (Hebriderne), fra sidst i
juni til begyndelsen af august mest øst for Shetland. I august
gaar fartoierne sydover mod Doggerbank, hvor der fiskes i
september og oktober. Til ud i december fiskes søndenfor
Doggerbank øst om Yarmouth og Lowestoft. I hele fisketiden er det
mest fuldsild, som fanges; istersild (matjes) faaes i nogenlunde
mængder kun vest for Skotland og ved Shetland, tomsild derimod
fra Shetland til Yarmouth.
Nordmændene har i indredning af fartøier og redskaber, med
fangstpladser og med varens behandling indrettet sig anderledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
