Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(818
ROMSDALS AMT.
Om østers bestanden i Romsdals amt ytrer S. Buch i 1883 :
«Medens Romsdals amt indtil for faa aar siden var bekjendt som
et af de østersrigeste amter i landet, er tilstanden nu den, at
østers ogsaa her for øieblikket maa betragtes som en sjeldenhed.»
Det samme gjælder endnu.
Fiskeriselskabet begyndte i 1882 at undersøge mulighederne
for kunstig østersavl i amtet. Dels i poller og større,
indelukkede bassiner, dels i aabne strømme og fjorde var levninger
af østersbanker, der i 1860- 70 havde været saa rige, at et par
mand paa en eneste strand kunde laste en seksring.
Enkelte eiere af østerbanker havde forsøgt at udlægge nye
stamdyr og at hænge ud rissamlere for yngelen. Men forsøgene
mislykkedes som regel.
I 1900 optog fiskeriselskabet undersøgelserne. Der var gjort
forsøg med kunstig østersavl paa Hendoen og i Valsøfjorden.
Der findes østers langs den norske kyst op til Rødø i
Nordland, men den trives bedst i noget varmere vand end ved vor kyst.
Nu er der lidet østers igjen her i landet, men for halvhundrede
aar siden og tidligere var der ikke lidet af den paa mange steder.
En kvart fonde blev betalt med et par ort, og der udførtes østers
til Rusland, Belgien og andre lande. Den vildtvoksende østers
forplanter sig langsomt hos os, og der blev taget flere østers, end
der kom igjen, og bestanden blev ødelagt.
Da østersmængden var gaaet sterkt tilbage, begyndte man i
1870-aareiie opdrætning af østers i poller, hvor vandet om
sommeren var særlig varmt. Paa saadanne steder trivedes østersen
og voksede hurtig og formerede sig sterkere end sædvanlig. I
slige poller plantes ud østers til fedning og til opsamling af
yngel.
I nogle poller gyder østersen i stor mængde og yngelen
opsamles der (ynglepoller), og i nogle bækkener fedes dyrene
(fedepoller eller fedebassiner). Gydning og afsætning af yngel
sker bedst i en temperatur af 25—30° i gydetiden om sommeren
(juli—august); saa varmt vand findes i nogle smaa
saltvands-poller som kun har en trang og grund forbindelse med sjøen
udenfor.
I disse ynglepoller sættes ud moderdyr paa kurver af
staaltraad, og larverne, som bevæger sig i vandet en kort tid, slaar
sig ned paa risbundter, som anbringes i pollen paa
staaltraad-strenge i 2—3 m.s dybde. Paa risknipperne vokser yngelen, og
næste vaar sendes de til fedebassinerne, hvor de bliver lagt paa
kurver, som hænger frit i vandet paa staaltraastrenge. Her
vokser de bedst, naar sommertemperaturen er 16 til 20 Er det
koldere om sommeren, vokser dyrene langsommere, bliver det
varmere, bliver de mindre velsmagende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
