Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(834
ROMSDALS AMT.
om forekomstorne, i hvilke der var arbeidet en del. En stoll var
anlagt, 44Va alen lang, for at lede vandet bort fra skjærpet.
Omtrent 8 bøsseskud sydligere nærmere sjøen var 5 skjærp, hvor
malm forefandtes. Lige ud for disse steder nær ved stranden
ligger en liden holme, hvor malmen kom op i dagen. Siden
blev arbeidet fortsat og en del malm brudt. En halv mil længer
vest ved gaarden Flugevaag paa Hakatlestrauden blev, efter Stram,
fundet stene i stranden og sjøen, som bestod af ren jernmalm,
og en mil derfra i nord i et fjeld ved gaarden Brandal paa
Brandalstranden traf man god erts, saa Strøm sluttede, at
malm-gangen strøg over hele denne landtunge. Ertsen var god.
Værket havde, mente Strøm, alle fordele, undtagen skog, som manglede
ganske og ikke fandtes nærmere end i Romsdalen. .
For at smelte malmen blev Osen eller Osmarken jernværk
anlagt i aaret 1757 af foged over Søndmør, kammerraad Ole Alsing,
paa gaarden Nedre Haugen; det laa ved det inderste af
Fannefjorden i Kleive sogn i Bolsø herred. Alsing var formuende og
havde kjøbt det betydelige Vestnes gods. Hans muthingsbrev
var af 7de februar 1761. En masovn var bleven bygget, videre
en dobbelt stangjernshammer, damme og andre indretninger, med
en udgift af omtrent 60 000 rdlr. Værket fik i 1763 udvist
cirkumference. Malmen kom først fra Fiskaa gruber, siden fra
Norviken og Strømme, i den egn af Eid herred, som kaldes
Oksen, ligesaa kom malm fra gaarden Nesje i Veø sogn. Omkring
hytten var der ingen malmgruber.
Jernværket gik daarlig. Malmen var slet, især den fra
Roms-dalen, og arbeiderne svigagtige. Ingen smeltning gav mere end
16 skpd. aarlig, og ikke engang halvdelen blev brugbart jern. At
fremstille støbegods lykkedes ikke; der tilvirkedes kun stangjern.
Strøm hemærker, at der i Romsdal fogderi var en god del
ypperlig furuskog, som for den største del tilhørte Alsing, da
han var bleven eier af Vestuesgodset. Da fogderiets indbyggere
og deres naboer derfra skulde forsynes med tømmer og brætter,
og jernværket vilde kræve en mængde kul til smeltningen, saa
mente Strøm, at det var at frygte, at disse skoge med tiden vil
forødes eller i det mindste blive tynde.
Der klagedes snart over, at driften vilde ødelægge skogene,
til skade for Romsdal og Søndmør fogderi; det sidste trængte
især til trævirke. Værket dreves med betydeligt tab. Bønderne,
der maatte levere kul og arbeide ved værket, var misfornøjede
og sendte omsider to deputerede til Kjøbenhavn, der siges at have
udvirket befaling til værkets nedlæggelse. I 1780 døde værkets
eier. Enken fortsatte driften; men en kongelig resolution af 4de
august 1781 indskrænkede værkets rettigheder, og hun var villig
til mod godtgjørelse at nedlægge værket. Godset med værket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
