Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING. . 84.’i
Den romsdalske kalksten er i regelen lidet skikket til marmor;
thi lagene er enten for stærkt sprukne eller urene.
Marmor er anvendt som bygningsmateriale i marmorkirkerne
paa Giske og i Borgund. Den rene, middels grovkornede marmor
har her holdt sig godt i aarhundreder.
Gul kalkspatmarmor findes flere steder, saaledes i leie ved
Naas, vestnordvest for hovedbygningen paa Søndre Naas gaard,
og høiere op i aasen, op for Naas, samt i et lag ved Brandsæter
botn, omkring 200 m. over Brandsæter gaard. Denne marmor,
som er ofte gjennemskinnende, er flere steder, ’nen ikke overalt,
næsten fri for fremmede mineraler.
Paa Søndmør forekommer veksten flere steder.
Ved Helset i Volden er der efter Strøm veksten paa et sted,
kaldet Klæberstenshammeren, men ikke i mængde. Den blev
mest anvendt til alvstene i smedeværkstederne, undertiden ogsaa
til solskiver og blækhuse, som forarbeidedes af bonderne.
Fra Førde i Volden omtaler Strøm et slags veksten med
«bølgagtige lag».
Veksten forekommer efter Strøm i Ørsten ved Bjordal, den
øverste gaard i hoveddalen; blandt de fra fjeldet faldne stene
findes prøver af denne veksten.
Ved gaarden Otterskind i Norddalen er der klæbersten,
fremdeles i Norddalen saavel i Dalsbygden som straks udenfor Ytre
Dals-viken og ved gaarden Raubergvik i Sunnelvsfjorden.
I Borgund er der veksten, foruden paa Austrem, paa Oksenøen.
Paa Nordmør angiver Kraft klæber- og grytsten ved gaarden
Grødal i Sundal præstegjeld, hvorfra der før udhuggedes gryder,
kjedler og bagsteheller. Ogsaa i en berghammer ved bredden
af tverelven Vingüla i Surendaleu findes denne sten, dog ikke
af god art. Den har været benyttet til kakkelovne og
bagsteheller ; men brydningen er her aldeles indstillet, dels formedelst
stenens ringe art, og dels for stedets ubekvemme og afsides
beliggenhed.
Paa gaarden Fiskja i Sureudalen og i Krokvasdalen, ogsaa i
Surendalen, findes ligeledes grøtsten, men af et haardere slags.
Paa gaarden Rensli i Rindalen blev i 1827 fundet et
klæber-stensbrud, der syntes at indeholde en bedre stenart.
I Vinddalen i Todalens fjeldregion angives veksten at
forekomme.
Fra et sted, som ogsaa kaldes Klæberstenshammeren ved gaarden
Austrem i Borgund, forekommer klæbersten.
Klæberstenshammeren i Borgund kalder Strøm en
bjerghammer, eller rettere en hule, mellem de to gaarde Fmlem og
Austrem, i et bråt bjerg nær ved sjøen; man gaar op fra sjøen
til hulen paa trappetrin, som er dannede af naturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
