Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
849
Manden og drengene arbeidede kop og kjorel og de
almindelige gaardsredskaber, medens kvinderne spandt og vævede lærred,
strie, værken og vadmel. I de fleste huse syede mandfolkene
selv sine sko og støvler og lappede disse, naar det behøvedes.
Skomager leiedes kun af og til. Kvinderne syede for det meste
sine egne klæder, saa at skrædder i regelen leiedes kun til at
sy mandfolkenes klæder. Skrædder og skomager var bygdens
folk, aldrig udenbygds fra.
De fleste voksne mandfolk var tømmermænd og drev denne
syssel, og de fleste var øvede i haandsagskjæring; de udførte
disse arbeider ikke alene til bygdens behov, men tilligé i de
nærliggende byer, Molde, Aalesund og Kristiansund, og i
landdistrikterne og paa Romsdalsøerne.
Eng- og agerploge og harver arbeidedes af bygdens egne
dygtige smede, ligesom økser, græv og andet almindeligt
smede-arbeide. Treske- og drøftemaskiner var blevne almindelige og
arbeidedes af bygdens egne mænd, adskillige og til salg i
andre bygder. Der var faa rokkedreiere; men de som var
forsynede ikke alene denne, men omkringliggende bygder.
Spindeleller dreierbænk var meget almindelig og benyttedes til
forfærdigelsen af dreiede sager, som brød- og bagsteruller m. m.
Nogle smede tilvirkede smaa ljaaer, stutorv, enkelte kunde
forfærdige ure, og nogle drev bogbinderarbeide som bisyssel.
Færinger og trerøringer bj’ggedes almindelig i bygden; de
store kjøbtes almindeligst fra Volden, tildels indførtes adskillige
nordmørsfæringer. Paa Helland var i de sidste 7—8 aar drevet
skibsbj-ggeri, og der var bygget 10—12 større og mindre
særdeles vellj-kkede og gode sjøskibe.
Not og garn bandtes gjerne i hvermands hus i de lange
vinteraftener, eller naar man var ved kværnen og malte.
Sinaa-gutterne bandt garn og arbeidede træskeer, baandgrinde m. m.
Smaapigerne kardede, uld og bandt og stoppede strømper eller
lappede klæder.
Flere gaarde havde furuskog, og foruden bord og planker m. m.
forarbeidedes som nævnt kop og kjørel. Mange arbeidede skrin
og kister m. m., andre daller, bøtter og kar samt kurve, løber,
trauge, øsekar og sne- og kornskuffer, som de solgte dels i byen
og dels og især ude paa øerne. I en række af aar havde en
gaardbruger arbeidet og solgt en tiO stkr. ploge aarlig til den
billige’ pris af 8 til 32 kr. pr. stykke, han havde kun hjælp af
sine egne sønner. Der tilvirkedes en hel del tøier, især vadmel,
der solgtes fornemmelig paa øerne.
Nu er det ikke længer SciH, fit næsten alt hvad der trænges
til eget behov forarbeides paa gaarden, og en væsentlig grund er
54 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
