Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
891
naar. Der indførtes nemlig over 10 000 tdr. kornvarer, hvortil
kom 1 778 tdr. malt. Samme aar udførtes 22 600 stkr. bord,
33 ton klipfisk, 40 ton tørfisk, graasei og raaskjær ca. 160 ton,
2 508 tdr. saltet sild, 4391/« tdr. tran og 200 tdr. tjære.
Kristiansund og Molde blev kjøbstæder paa en tid, da svære
uaar og sygdomme herjede landet i 1740—42. Men samtidig
slog fiskerierne ualmindelig godt til. En mængde hval og
vaar-sild kom ind fra havet og fyldte alle fjorde.
I selve Kristiansund gjordes rige stæng baade paa selve
havnen og i øvre vaagen.
I 1745 var det rigeste aar for dette fiske, men vaarsilden
gik aarvist ind under kysten lige til 1756; da forsvandt den
næsten ganske og kom kun senere en og anden gang igjen, som
f. eks. i 1780 ind til Hitteren.
I 1754 udførte Kristiansund over 64 000 tdr. sild og i 1755
og 1756 67 000 tdr. foruden det, som gik til indenrigske steder,
idet hele omtrent 75 000 tdr., men i 1757 gik det ned til
15 000 tdr., og i 1758 skibedes kun 1 600 tdr.
Havets rigdom hjalp den nye kjøbstad Kristiansund. I 1743
var der kun 12 borgere, som alle’ tidligere havde taget
borgerskab i Trondhjem; i de paafølgende aar flyttede mange ind, og
byens handel tog opsving. I aarhundredets sidste halvdel kom
ikke faa engelske og skotske kjøbmænd did; deres foretagsomhed
og den medbragte kapital fremkaldte en livlig handelsrørelse.
Pontoppidan skriver i 1753, at «i Kristiansund havde
adskillige velhavende engelske og skotske familier nedsat sig og drev
god negoci».
Tidlig, vistnok faa aar efter 1742, var der et engelsk
kompani i byen.
De udenlandske kjøbmænd i Kristiansund og Molde har
udstrakt sin virksomhed ogsaa til Søndmør, thi Strøm omtaler et
selskab af engelske kjøbmænd paa Molde og Kristiansund, som
kjøbte to handelssteder i Borgund, hvor de ved sine fuldmægtige
gav kjøbstadpris for alle fiskevarer, ja endog mere; de forsynte
folk med gode kornvarer til billige priser, betalte dem med rede
penge, naar de forlangte det, men gav dem ikke mindste kredit.
Stedets egne handelsmænd kunde umulig holde priser som de
fremmede og led et anseligt tab i sin næring og kunde intet
afsætte uden paa borg; men da bonden tager uforsigtig op paa
kredit’alt, hvad han kan faa, og paadrager sig ufornøden gjæld,
saa synes det, at publikum ikke var saa ilde tjent med de
fremmede kjøbmænds behandling, naar de bestandig blev boende i
landet og ikke trak fordelene ud af riget; thi i saa fald taber
landet paa en kant, hvad det vinder paa en anden.
Det hændte oftere, at de fremmede, naar de havde samlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
