Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFAHT.
907
H. Knudtzon, omtrent samtidig som aalesundsfirmaet Rønneberg,
havde begyndt direkte eksport paa Havana, Rio og Argentina,
fik disse byer et saa stort overtag, at Trondhjems eksport af
klipfisk fra slutten af 1860-aarene omtrent ophørte, skjønt enkelte
af de store trondhjemshuse ogsaa optog den oversjøiske handel.
Ved siden af romsdalsbj’ernes konkurrance hindredes
Trondhjem i sin klipfiskhandel ved byens beliggende. Spanierne
ophjalp sin skibsfart ved en betydelig differentialtold paa klipfisk,
som indførtes i ikke spanske skibe. Eksporten gik næsten
udelukkende i spanske skibe. Disse skibe, som søgte land nordenfor
Stad ved Aalesund eller Kristiansund, foretrak at laste i en af
disse byer fremfor at forlænge reisen ind til Trondhjem, og de
var udsatte for veirforsinkelser i Trondhjemsfjorden. Dette
omtales gang efter gang i stiftamtmandens beretninger.
Da efterspørgselen efter klipfisk voksede, begyndte
efterhaanden kystbefolkningen ligefra Hardanger til Tromsø at virke
fisk; navnlig udrustedes fra Hardangerfjorden mange fartøier
for at salte fisk i Lofoten, og kjøbmænd og skippere i Kristiansund
deltog ivrig i disse ekspeditioner. Medens Trondhjem gjennem
sine handelsforbindelser paa Nordland havde havt kanske den
største del af klipfisktilvirkningen, gik denne over til uafhængige
forretningsmænd, som solgte i det marked, som de ansaa bedst
for sig. Den lange Trondhjemsfjord virkede afskrækkende ogsaa
paa jagteskipperne, ligesom paa kapteinerne paa de spanske skibe.
Det blev mere og mere regel, at nordlandsekspeditionerne paa
sin vei sydover først besøgte Kristiansund og solgte sin last der.
Denne rigelige tilgang paa fisk samt byens ypperlige tørrebjerge
virkede til at øge eksporten.
Efterhaanden begyndte andre firmaer eksport af klipfisk ved
siden af det Kmidtzonske lius, om end Knudtzon forsøgte ved
sin kapital og ved sin indflydelse i banken at lægge nybegyndere
hindringer iveien.
Den betydeligste af Knudtzons konkurrenter var Christian
Johnsen fra Als, som i 1854 nedsatte sig i Kristiansund. Johnsen
var en jevnbyrdig modstander af Knudtzon, og der udvikledes en
konkurrance mellem de store huse, hvori disse to førte an og
andre handelsmænd deltog. Herved voksede byens betydning for
det norske klipfiskmarked. Eftersom konkurrancen tiltog,
formindskedes fortjenesten, og skjønt det samlede ekspederede
kvantum blev meget større, var der ikke længere samme leilighed
til hurtig at tjene en formue.
Saalænge fisken afhentedes af spanske skibe, blev varen
betalt ved leverancen. Skjønt fragten med de spanske skib? var
kostbarere, og skjønt de norske skibe var bedre skikket til at seile
senhøstes end de spanske, vedblev farten af spanske skibe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
