Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934
ROMSDALS AMT.
meget almindelig ogsaa som «potetkage», fladbrød og kaffe;
i Nordmør bruges ved siden deraf mere afvekslende og kraftig
kost, soui fersk fisk, flesk, bagerbrød, af og til ogsaa kjød. Ja,
om det saa er det, som skulde ligge lægen nærmest, sygdommene,
saa er de forskjellige paa de to steder: Søndmør har et overmaal
af fordøielsessygdomme, blodløshed og neurastenier; i Nordmør
er der paafaldende lidet af dette, medens derimod sygdomme i
aandedrætsorganerne og tildels gigtiske lidelser træder i
forgrunden. Tuberkuløse lidelser i leddene er forholdsvis noksaa
almindelige i Søndfjord, medens denne form i Nordmør er
paafaldende sjelden, lungeaffektioner af tuberkuløs natur derimod
hyppigere end i Søndfjord, ialfald i den tid distriktslægen var
der. Det tør vel hænde, at man ikke engang behøver at gaa saa
langt herfra som til Søndfjord for at paavise en paafaldende
forskjel mellem folk og forhold langs kysten, men at en lignende
forskjel kunde paavises mollem det sydlige og det nordlige fogderi
i Romsdals amt. Distriktslægen er ikke tilstrækkelig kjendt paa
Søndmør til, at han tor indlade sig herpaa. Det tør dog hænde,
at det ikke er saa meningsløst, at det sydligste fogderi i amtet
horer til Bergens stift. Det er ialfald sikkert, at den nordlige
del af Romsdals amt og særlig Nordmor med hensyn til
karaktertype, sprog etc. er afgjort trøndersk, og det henregnedes ogsaa i
sagatiden til Trøndelagen. Det er gjennemgaaende en kjæk og
elskværdig type. Lyder er der selvfølgelig overalt. Nordmøringens
er alt nævnt. Til disse kan atter nævnes et vist hang til
stridighed.
I sædelig henseende staar ikke Nordmør hoit, og de uægte
fødslers antal er temmelig stort, ytrer distriktslægen.
Det er mærkeligt, hvorledes antallet af uægte fødsler holder
sig høit i visse bygder. Allerede Kraft omtaler det store antal
uægte fødsler, idet han ytrer, at der er meget faa egne i landet,
hvor saa mange uægte børn fødes som i Nordmørs indre
præstegjeld. Dette er fornemmelig tilfældet i Sundalen præstegjeld,
hvor efter fødsels- og dødslisterne for aarene 1776 til 1785 hvert
6te, efter samme lister for aarene 1786 til 1797 næsten hvert
4de og i aarene 1826 til 1830 endog hvert 326/i35 barn var uægte
født. Næst Sundalen fandtes de fleste uægte fødsler i Stangvik
og Surendalen præstegjeld. Saaledes var i Stangvik præstegjeld
i aarene 1786 til 1797 hvert 7de og i aarene 1826 til 1830 hvert
429/ioi barn uægte født, samt i Surendalen præstegjeld i aarene
1786 til 1797 hvert 7de og i aarene 1826 til 1830 hvert 73S/si
barn uægte født. Ikke saa stort var i fortiden de uægte fødte
børns antal i Tingvold præstegjeld, thi her var i de förste
12 aar kun hvert 10de barn født udenfor ægteskab; derimod viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
