- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
991

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

95 1

disse gaver som oftest ligger skjulte, dels af mangel paa
anledning og veiledning, dels ogsaa af mangel paa tid, da fiskerierne
tager al den tid, som af jordens dyrkning kan undværes. De
forarbeider selv ikke alene sko, støvler og fiskerklæder, men ogsaa
alle til sjø- og landvæsen tjenlige redskaber. Alle forstaar dog
ikke at smede og snedkerere eller at bygge huse og baade, men
derimod er hver bonde rebslager og lægger sine fornødne taug.
Mange af dem forstaar ogsaa seilmageriet; ja, nogle viser endog
meget gode prøver paa kunstige arbeider og opfindelser. Iøvrigt
er det bekjendt, at indbyggerne her paa stedet er meget hengivne
til seilads, hvori de har faa ligemænd, ligesaa til fiskeri, hvori
de flestes bedste næring bestaar.

Fjordfolkene er her og andre steder i landet, skriver Strøm,
altid mere sterke, føre og modige end de ved havkanten
boende folk. Aarsagen søger han for en del i den sundere luft
og fode i fjordene fremfor ved havkanten, da det ikke kan negtes,
at slige ting har nogen indflydelse paa menneskenes
sindstilbøie-ligheder.

I fjordene var der sædvanlig høie, velvoksne og føre folk,
men ved havkanten var de i almindelighed ikke af saa god
anseelse, sundhed eller kræfter.

Strøm kjendte nøie folkene i hvert præstegjeld paa Søndmør.
Om folkene i Norddalen skriver han, at de overhovedet er mere
føre og velvoksne end sædvanlig, og at de kan fortjene at kaldes
de vakreste folk paa Søndmør.

Folkene i Norddalen lagde sig ogsaa meget efter musik for
at fordrive den ensomhed, som her var mere almindelig end andre
steder. Pigerne spillede lige saa hurtig som karlene, og det var
ikke sjelden i et eneste hus at finde to eller tre personer, som
forstod at spille, enten paa violin (hvilket er det sædvanligste
instrument) eller paa langspil (en strengeleg, bygget i en firkant,
mere lang end bred, oventil bedækket og belagt med
messing-strenger, men nedenunder aaben), eller ogsaa paa harpe, som dog
er sjelden iblandt dem. Paa denne maade tilbragte folket sin
tid med fornøielse, saa meget mere, som de kun lidet vidste af
sygdomme, og ofte opnaaede en usædvanlig høi alder, hvorom
kaldets ministerialbog bedst kunde være vidne. Til sundhedens
vedligeholdelse tjente vel ikke lidet den rene luft, i hvilken de
lever, og den sunde føde, som de nyder. Hvis ikke den stadige
frygt for skred, elvebrud og misvækst gjorde disse fjeldboeres
tilstand farlig og vaklende, havde de neppe aarsag at bytte vilkaar
med nogen af sine naboer.

Om folkene paa Hero skriver Strøm, at deres største lyst er
at vanke paa sjøen tidlig og silde, og de er vel øvede i
sjømand-skab og seilads; i den henseende kan de sammenlignes med Nord-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free