Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1047
besynderlig ved de 3 store Høitider, Jnule-, Paaske- og
Pintse-Festen. Nogle som han tilforn af Ondskab havde angivet for
Hexerie, friekiendte han nu ganske, og tilstod at have digtet dem
saadant paa ; men derimod dulgte han intet med sig selv, og paa
Spørgsmaal, om han imidlertid ikke havde gaaet til Guds Bord?
bekiendte han, at han vel havde været der, men altid stukket
Oblaten hos sig, for dermed at forgive Qvæget».
«Alt dette vilde jeg ikke have anført, bemærker Strøm,
dersom bemeldte forretning ikke havde vist, at det var troldkarlens
egen frivillige bekjendelse, og at han blev staaende ved samme
lige til sin død.»
Nogle sager, der har havt med overtro at gjøre, omtales fra
amtet i Kristian IV’s tid.
1614 havde Kristian IV erfaret, at i Romsdal var et sygt
barn «draget under jorden», for hvilken sag 24 mand havde
dømt fra livet 5 personer, barnets egen moder, Guri Oterbog,
Marte Jepsdatter, Ingebret Stensvold, Elder Huseby og Ingeborg
Torhus i Nesset. Kongen var saa rimelig, at han formildede
dommen derhen, at de skulde staa aabent skrifte og betale et
ringe sagefald.
Paa Hustad havde 5 bønder taget et træbillede vistnok
helgenbillede) ud af kirken og kjørt om paa deres mark med det,
i den tro, at ulvene da ikke skulde gjøre dem skade; for «hvilken
grove forseelse vi naadigst ere tilfredse med, at de derfor afsone»,
det vil sige betale mulkt. Kongen var kun i tvil, om mulkten skulde
tilfalde ham eller godseieren Jacob Rosenkrants til Kjerstrup.
Af præster, som havde svartebogen har der været flere i
Romsdals amt.
Fanden i Strømmene.
(Optegnet af Henrik Ibsen.)
Før i tiden, da der fandtes saa mange vellærte præster paa
Søndmør, var det ikke frit for, at en ogsaa kunde træffe
svartebogen hist og her omkring i bygderne. Men den bog skal det
være raadløst at røre ved. Der er et smalt sund, som kaldes
Strømmene, hvor sjøen ved flod og fjære gaar ud og ind som en
fos mellem Storfjoiden og Skodjebugten, tæt ved gaarden
Strømmen, og her fandtes sva>rtebogen i den tid, hr. Peder Strøm var
præst til Borgund. En søndag, da hr. Peder prækede i Skodje
kirke, reiste alle gaardens folk did paa en pige nær, som skulde
blive hjemme. Hvorledes det nu gik eller ikke, saa kom hun
over svartebogen, og det traf sig just saa, at hun slog op det
sted, som handler om at løse fanden. Aldrig saa snart havde
hun det gjort, saa kom Gamle-Erik og spurgte, hvad der var at
forrette; thi han er nu slig, han, at naar han bliver løst, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
