Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lOliO
ROMSDALS AMT.
smedet af dverge. Nøglen hængtes over den baas, hvor koen stod;
fra den tid vil den være helbredet.
En barselsyg finnekone i Øvrebygden spændte sit belte
omkring huggestabben for at lindre smerterne. Da veerne kom,
dansede stabben; hun selv var smertefri.
Naar en laa syg og ikke fik dø, gik en mand op paa taget,
tog ljoren af og raabte: «ud, ud». En syg, som ikke syntes,
hans tid var kommen, svarede: «Eg vil ikje ut!»
Et stykke brød lægges i det ntyfødte barns vugge og i reven
syes et stykke staal. 1 det vand, hvori barnet eller dets klæder
vaskes, skal altid ild kastes, før vandet slaaes ud.
Naar en frugtsommelig kvinde drommer flere nætter om
samme person, da bliver barnet opkaldt efter ham eller hende.
Det er en gammel tro, at den afdøde, som saaledes fremstiller
sig for en frugtsommelig kvinde, gaar efter en navne.
Det var efter Strøm meget almindelig, at opkalde den mand
eller kvinde, som viste sig for moderen i drømme i den tid, hun
gik frugtsommelig. Hvis dette forsømtes, kom barnet til at
vantrives. Den i drømme forekommende person siges at gaa efter
navn Selv om moderen drømmer om en mand, men foder et
pigebarn, saa maa dog hans navn beholdes og forandres til et
kvindenavn.
Mod sygdomme er der forskjellige raad:
Er et barn sygt, saa man frygter for dets liv, skal en
alter-gjæst hemmelig tage alterbrødet ud af munden, gjemme det og
give den syge det.
Lider et barn af en usædvanlig sygdom, skal jord hentes fra
kirkegaarden og gives barnet; nogle sølvpenge maa nedgraves paa
kirkegaarden istedetfor jorden.
’ Troen paa hanens sjette sans er ældgammel og kan paavises
i tider, som ligger forud for kristendommen. Alle folkeslag har
i de ældste tider næret frygt for mørket og mørkets onde magter.
Den fugl, som ved sin galen varslede lysets komme og mørkets
flugt, holdtes fremfor nogen anden i agt og ære.
Hanen blev et symbol paa sollyset og solen, hvis dyrkelse
har været fælles for alle folkeslag, og hanen blev ogsaa selv
gjenstand for tilbedelse. .
I den kristelige symbolik har hanen overtaget væsentlig den
samme funktion, som den har havt i hedenskabet. Hanen
vedblev at være den fugl, der skjærmede mod de onde aander.
Biskop Otto af Bumberg (død 1139), der omvendte venderne,
udtalte, at hanen er en ligesaa kraftig beskytter mod det onde, som
Kristi kors, om ikke kraftigere. Hanen paa kirkespir og tage
viser den dag idag den gamle tros seighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
