Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 1.-52
ROMSDALS AMT.
1886 ..... 13 569 udenlandske turister.
1887 ..... 15 747 —» —
1889 ..... 16 776 —» —
Efter det statistiske centralbureau var antallet i maanederne
juni—september 1902 20 827 udenlandske turister.
Efter ’ Foreningen for reiselivet i Norge» var der i maanederne
mai—september 1906 34 342 udenlandske turister.
Af disse var 18 pct. svenske, 16 pct. danske, 22 pct. tyske.
37 pct. engelske, 2 pct. franske og 5 pct. tilhørte andre nationer.
En hel del af turisterne folger paa reisen et og samme
dampskib, de saakaldte flydende hoteller.
Turisternes udgift er anslaaet til 350 kr. i gjennemsnit, heri
indbefattet fragt, skyds, udgifter paa hoteller, jagt og sportsfiske,
iiidkjob o.s.v. Turisternes samlede udgifter er anslaaet til
12 mill. kr. Dette er turisternes udgifter, hvad der ikke er det
samme som landets indtægt af turisttrafiken. Hvor stor del af
disse udgifter, der nedlægges i Romsdals amt, er ikke oplyst,
men det er vel ikke usandsynligt, at Vß af dette beløb er nedlagt
i amtet.
I Indre Romsdalen er turisttrafiken en indtægtskilde, og
mange personer, mænd og kvinder, gaardbrugere og løskarle, er
optaget af den helt eller delvis, som kuske, hoteltjenere, hotelpiger,
runnere og roere. Flydende hoteller kommer, ofte 2—3 paa en
gang, og hele karavaner paa 100—150 vogne sprænger opover
Romsdalen, mærket med en høi støvsky efter sig. Mange
hundrede kroner kan en saadan dag komme ind i bygden, og tusener
af kroner lægges aarlig igjen i bygden paa forskjellig vis.
Turisttrafiken har i de senere aar stadig været stigende i
Søndnfor og Romsdal. Den sterke konkurrance har gjort
hoteldriften paa faa undtagelser nær lidet lønnende. Den væsentligste
fortjeneste af turiststrømmen er skydsindtægten. Vistnok er det
ikke smaasummer, som paa denne maade kommer ind i bygderne,
men meningerne om det fordelagtige ved disse besøg er delte.
Den tid, gaardbrugerne anvender til skydsning af turister, er.
økonomisk seet, ikke ret heldig anvendt, idet jordbruget paa
denne maade forsømmes. 1 det hele taget maa den fordel,
landsbygden har af turisttrafiken, ikke overvurderes.
De egne, som besøges mest, er forst og fremst Molde og
omegn, og indtægter af turisttrafiken er i Molde en vigtig
næringsvei. Dernæst er det selve Romsdalen, og endelig de søndmørske
fjorde, hvor da Geiranger og Norangsfjorden er hyppig besøgte
steder.
I Romsdalen har turisttrafiken øget, især paa Romsdalsfjorden
og de nærmest liggende egne, som besøges af turistskibene.
Gjennemgangstrafiken i Romsdalen er ikke øget saa sterkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
