Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1236
ROMSDALS AMT.
Stenene antages at skrive sig fra omkring aar 400 efter Kristus,
nogle noget ældre, andre noget yngre.
Nogle af disse stene er omtalte af W. F. K. Christie og
C. A. Holmboe. Den sidste antager, at de har været gjenstand
for religiøs tilbedelse og er falliske, det vil sige, at de er
dyrkede som avlekraftens og frugtbarhedens symboler. Deres form
er en gjengivelse eller et billede af avlelemmet. Th. Pettersen,
der har undersøgt disse stene, har sluttet sig til denne opfatning.
Æld re runer. Til en del af den ældre jernalder,
mellemjernalderen, maa vistnok runeindskrifter med den ældre runerække
henføres.
Der er kun nogle faa runeindskrifter fra ældre jernalder i
Romsdals amt.
Et stykke østenfor gaarden Indholmen, 5 til 6 km. vest for
Veblungsnes, sees i den bratte fjeldvæg, naar man kommer den
nær nok og belysningen er gunstig, i det saakaldte Runeberg.
2-—3 favne o. h., en indskrift med runer fra den ældre
jernalder.
Mellem to smaa elve, der falder udover de steile sider, styrter
her fjeldhammeren Hundsløisa bråt ned i fjorden. Paa denne væg
staar 13 runestaver, 15 cm. høie. De er i fast fjeld, nogle favne
øst for Ysteelven og paa Indholmens grund, den vestligste gaard
i Grytten. Runestaverne er disse :
MIRIrf=rplPirfJ
eirilar wiwila,
der efter S. Bugge betyder: Jarlen Wiwila, d. e. krigerhøvdingen
Wiwila. Den kan vel være fra ca. aar 550 e. Kr.
Det er vanskeligt at forstaa, hvorledes man kunde hugge
skrift i fjeldet paa dette sted. Det er ikke saa let at komme
derop. Først i 1871 lykkedes det daværende adjunkt Bendixen
at tage en nøiagtig afskrift af runerne, hvad der var forbundet
med ikke ringe besvær. Ved hjælp af stige fra baad eller skib
maa man naa op til selve indskriftens høide, men det bliver
vanskeligt, fordi der under vandet i ringe dybde og i en ringe
afstand fra fjeldsiden ligger en lang stenhelle.
Fra Myklebostad, i Vistdalen og Eresfjord er der en runesten,
som nu er i universitetets oldsagsamling. Der er disse runer:
Asugas,
der efter O. Rygh maa være genitiv af et mandsnavn.
Stenen er en sterkt skifrig hornblendegneis, og runerne kan
vel være fra ca. aar 600 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
