Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTOKIK.
1239
Skjønt hulen ligger i Søndre Trond hjems amt, skal den her
omtales, da den giver oplysninger af interesse.
Hallerhullet har en lun beliggenhed i fjeldets sydside og
ligger 10 minutters vei’op fra gaarden. Aabningen vender mod
sydøst, med vakker udsigt indover Strømfjorden og Indre
Hitteren. Hulen er kun 14 in. lang og 3 m. bred, 3—4 m. høi
ved mundingen, længer inde 2 m. høi. Sauer søger her ly mod
høststormene, hvad hulens bund bærer vidne om.
I hulens bund er et mægtigt kulturlag paa indtil 1 m.s
dj’bde. Dette kulturlag har talrige rester efter de forhistoriske
beboeres maaltider. Hyppigst forekommer skaller af muslinger,
hvoraf navnlig østersen findes i saa talrig mængde, at dens hvide
skaller giver laget dets præg. Dyreben, hvoraf de fleste
marv-kløvede, er der i stort antal og af mange arter. Der er
adskillige ben af elg, som ikke længer forekommer her.
Hestneshulen er undersøgt af Th. Petersen.
I det hele er der i denne hule fundet:
Af fiske........3 arter
» fugle........19 —
» pattedyr.......13 —
Tilsammen 35 arter
De folk, som har levet i denne hule har af fiske fortæret
torsk, sei, lange, af fugle svane, efugl, fiskeand, aarfugl, dalrype,
havimmer, smaalom, fjærepist, graatnaase, krykje, rødnebbet terne,
spidsnebbet alke, brednebbet alke, geirfugl, lunde, skarv, havsule
og havørn. Af pattedyr har de havt tilgang paa vond, bæver,
hund, oter, fjordkobbe, graasæl, kronhjort, elg, faar, tam okse,
tamt svin, hest og spækhugger.
1 dette hulefund er der blanding af vilde og tamme dyr;
knoklerne er knust for at udtage marven, og der er mærker efter
hundegnav paa knoklerne. Men levningerne af de tamme dyr er
færre end af de vilde.
Af skjæl har de spist albuskjæl (patella vulgata),
strandsneglen (littorhw littorea), buhunden (buccinvm undatum), østersen
(ostrea edulis), harpeskjæl (perten maximus), blaaskjællet (mytilus
edulis). dobskjæliet (modiota tnodiolus), hjærteskjællet (cardium
edule).
De "gjenstande, som er fundne i denne hule, er dels fra
stenalderen og dels fra jernalderen. Flintskraber, flintaft’aldet, de
hulslebne flade slibestene af sandsten, ligesom en benspids maa
henføres til stenalderen; paa den anden side er jernalderen
repræsenteret blandt andet af en jernkniv, et ildsten, et krumt
ubestemmeligt jernstykke og et potteskaar. Jernknivens form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
