Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOKHISTORIE.
1241
meget lange tider har holdt folk til i denne hule, helt fra
stenalderen til jernalderen. I andre huler, som i Rønstadhulen, synes
opholdet, som ovenfor nævnt, ikke at have været saa
langvarigt.
Medens folk i den ældre nordiske stenalder, saavidt vides, af
husdyr kun kjendte hunden, har huleboerne fra jernalderen kjendt
baade hund, ko, hest, gjet og svin. Men levninger af vilde dyr
er i Hestneshulen talrigere end af tamme. Foruden hjorten, der
endnu holder til i amtet, har de kunnet jage bæver, elg og
geirfuglen. De har yndet østers og marv, som de klovede marvben
viser. Menneskeben er fundet blandt dyrebenene, og da der i
andre lande er fundet menneskeben, som er kløvet for at udtage
marven, er det ikke usandsynligt, at de har været
menneskeædere.
Det er omtalt, at flere af hulerne er forsynet med mure,
sikkerlig til forsvar, og det er ikke vanskeligt at forstaa, at de
søgte at beskytte sig, hvis naboer betragtede hverandre som vildt,
der var gjenstand for jagt. Disse omtalte mure kan maaske
henføres til de fornlevninger, som kaldes bygdeborge.
Bygdeborge kaldes levninger af gamle befæstninger, der
findes paa mange steder i Norge, og som gjør indtryk af at
tilhøre en meget fjern tid; de antages at være ældre end
kristendommens indførelse, tilhører maaske tildels den ældre
jernalder.
Maaske er der nogle saadanne gamle befæstninger i
Roms-dals amt, der kan henfores til bygdeborge.
I fjeldet Stolen ovenfor gaarden Farkvam i Veø er efter
Schøning en gammel mur, hvorom følgende fortælles, efter
meddelelse af foged Eeg og andre: Der er en liden slette ved foden
af det steile fjeld. Denne slette er omringet med en stenmur,
som med begge ender støder til det bratte fjeld. Pladsen er
5—6 favne i gjennemsnit og har to aabninger eller porte, en
mod sjøen, den anden tæt ved bjerget.
Schøning tror, at dette har været et kastel eller tilflugtssted,
men bønderne troede, at det havde været en kirkegaardsmur, en
forklaring, som stedets beliggenhed gjør ganske urimelig.
Muren ligger i et lidet skar, Botnen; den er omtrent 1.75 m.
høi og har form af en halvkreds, hvis begge ender støder til
fjeldvæggen. • Muren gaar almindelig under navnet Kirkemuren.
Om fjeldet Aslaksteinen i Hustad sogn i Bud herred beretter
Schøning, at det øverst er steilt næsten paa alle kanter. Det
kan ikke bestiges uden paa nordkanten, ad en meget besværlig
og trang sti. Det er brugt som et kastel, efter gammelt sagn,
og der har været to brønde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
