Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOK HISTORIK.
87
herjede disse øer og underkastede sig dem. Han tilegnede sig
landene saa langt vester som ingen af Norges konger siden den
tid har formaaet. I et af disse slag faldt Ragnvald Morejarls
søn Ivar. Som et slags erstatning for tabet af sønnen gav Harald
ham paa tilbagereisen Orknoerne og Hjaltland; Ragnvald gav
dem igjen med kongens samtykke til sin broder Sigurd, der var
en af stavnskjæmperne paa kongens skib. Harald gav Sigurd
jarlenavn, og han blev tilbage for at tage sit nye jarledømme i
besiddelse.
Sigurd jarl fik efter sagaerne et besynderligt endeligt. Han
havde aftalt et mode med den skotske maormor Mælbrigda-, hver
af dem skulde komme til mødet mpd 40 mand. Mælbrigda kom
med 40 mand, men Sigurd vilde svige ham og bragte 80 mand
med sig, idet han lod to og to mand sætte sig paa én hest; han
havde saaledes kun 40 heste, og i frastand saa det ud som om
der kun var én mand paa hver hest. Sigurd angreb dem og
fældte dem alle efter en kort kamp. Han lod sine mænd afhugge
de faldnes hoveder og fæste dem ved sine stigbøileremme som
seierstegn; selv førte han paa denne maade Mælbrigdas eget hoved.
Men Mælbrigda havde en udstaaende tand, der i hans levetid
havde paadraget ham et øgenavn, og denne tand kom nu ved
et spring af hesten til at hugge et saar i det tykke af Sigurds
læg; saaret blev ondartet og bragte omsider Sigurd døden. Det
fortælles, at han hauglagdes paa Ekkials (elven Oekels) flodbred.
Det er sandsynligt, at skotterne har gjort opstand, ved hvilken
Sigurd er omkommen. Hans søn Gulhorm fulgte ham som jarl,
men overlevede ham kun et aar. og døde barnløs. Vikinger fra
Danmark og Norge begyndte igjen at sætte sig fast i landet.
Ragnvald jarl sendte da en af sine frillesønner, ved navn Hallad,
med jarlenavn derhen. Men Hallad kunde ikke udrette noget
mod vikingerne; han foretrak at give slip paa jarleværdigheden,
og vendte tilbage til Norge. Denne færd blev anseet for uhæderlig,
og Ragnvald jarl mente, at hans sønner ikke vilde slægte paa
sine forfædre. Hans ældste søn, Thore, tilbod sig at drage
derover, men ham havde Ragnvald bestemt til sin efterfølger hjemme.
Hans anden søn, Rolv, skal have tilbudt sig, men fik ikke
tilladelse til at drage, da faderen, som det heder, troede ham for
ærgjerrig og herskesyg til at nøie sig med et saa ubetydeligt
rige. Den rette grund var vistnok, at baade Rolv og Thore,
jarlens ægtefødte sønner, paa denne tid ikke var fuldvoksne, hvilket
siges i Snorres Harald Haarfagres saga. Den tredje søn,
frillesønnen Rollaug, ansaa faderen for uskikket til at være
krigshøvding. Endelig var frillesønnen Einar villig til at reise; han
mente, at han var lidet agtet her hjemme, og hvis han flk nogen
understøttelse, skulde han aldrig komme tilbage til Norge, hvilket
80 — Romsdal» amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
