- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1310

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1310

ROMSDALS AMT.

han kom længere sydpaa. Da han nærmede sig Stad, kom kong
Magnus og Erling jarl med hele sin flaade seilende mod ham.
Der var tillige erkebiskopen, Orm kongsbroder og en mængde
lændermænd ; de havde store skibe og en vældig hær.

Sverre lod styre ud til havs, men den fiendtlige flaade
fulgte efter, baade for seil og aarer, saa hurtig ske kunde, og
kom efterhaanden nærmere og nærmere. Erling jarls skib var
det forreste; da han var kommen Sverres bagerste skib saa nær,
at man kunde se folkene ombord, lagde han bi, for at oppebie
de ovrige, og da disse var komne til, ordnede han dem til angreb,
eggede sine folk, og bad dem at mindes al den skade,
birkebeinerne havde tilføiet dem i ran og manddrab. Ingen skulde
understaa sig at give birkebeinerne grid, dog ønskede han helst
at faa Sverre i sin vold levende. Alle sagde ja til dette, og
fortsatte derpaa jagten.

Sverre saa, at Magnus’s skibe var bedre seilere end hans,
og de halede mere og mere ind paa ham. Her var ikke udsigt
til at slippe bort, uden næsten ved et underværk. Sverre faldt
paa knæ i bøn, gjorde lofter til St. Olav, om, han vilde redde
ham af denne nød, og talte fagre ord for sine mænd. Da lagde
der sig en taage over sjøen, saa tyk, at man ikke kunde se fra
skib til skib.

Jarlen og kongen maatte vende stavnen og dreie ind under
land. Jarlen sagde ærgerlig: «Saaledes gik det ikke, den tid
lykken var med os.» Flaaden samledes ved Hero.

Dagen efter hørte de, at to af birkebeinernes skibe havde
gaaet gjennem Breisund og stævnet ind i fjorden.

Jarlen samlede da høvdingerne til krigsraad og sagde, at da
man ikke vidste, hvor birkebeinerne var, om de havde søgt mod
nord eller syd, var der ikke andet for end at være belavet paa
at tage imod dem paa begge kanter: han vilde derfor, at
erkebiskopen og Orm kongsbrorler med flere lendermænd og
skibs-styrere skulde gaa til Bergen for at være ved haanden paa den
kant, medens han og kong Magnus med den største del af hæren
skulde drage nordefter. Dette skede. Da han og Magnus kom
til Nordmor fik de høre, at Sverre var seilet ind fra havet mellem
Smølen og Edø og derfra lige ind til Knarrarskeid.

Knarrarskeid er efter 0. Rygh et stj’kke farvand i
Trond-hjemsleden mellem Edø og Sandstad söndenfor Hitteren (se
pag. 65).

Derfra fortsatte han farten langs Trondhjemsleden og ind
ad fjorden lige til byen, hvor han straks lagde til ved bryggerne.
Magnus og Erling fulgte efter.

Møringer og romsdøler var med kong Sverre paa hans tog
1197 til Oslo, da han seirede over bisp Nicolaus Arnessøn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free