Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1312
ROMSDALS AMT.
borte, idet Erling Steinvegg var reist til Trondhjem og overfaldt
de søvndrukne birkebeinere, af hvilke mange blev nedhuggede.
Kongen, Inge Baardsson, undkom dog.
Da Baglerne senere maatte forlade Nidaros, udbød de paa
veien langs kysten leding og tvang her alle dem, de flk fat
paa, til at folge med. Imidlertid havde kong Inges broder Haakon
jarl faaet vide om, at baglerne var komne til Trondhjem, og ilede
straks afsted for at komme sin broder til hjælp; han flk ikke tid
til at udruste flere end et stort skib og nogle smaaskuder.
Idet han seilede forbi Stad, havde han det uheld at stode
paa et skjær med det store skib, saa at det blev aldeles ødelagt;
femten mand omkom, de ovrige frelstes af mandskabet paa de
andre skibe, der roede til Udenfor Stim, hvor han styrede den
sædvanlige seilled, modte han baglerne, der laa inde ved
Markar-holmen, maaske nu Marholmen i syd for Kvitholmen fyr.
Saasnart de blev ham var, søgte de at afskjære ham veien ved
atter at styre nordefter gjennem Langøsund ved Langoen udenfor
Averøen, og om muligt komme forbi ham. Han naaede dog
Sveggesund indenfor øen Sveggen førend de, og han flk øie paa dem,
idet de nærmede sig. Da han ikke var mandsterk nok til at
binde an med dem, oppebiede han dem ikke. men seilede videre
lige til Hamresund paa nordsiden af Tusteren. Baglerne forfulgte
ham et stykke, men da han nu styrede ud til Edø, og der i det
samme blæste op en frisk vestenvind, saa at birkebeinerne med
fordel kunde bruge sine seil, vendte baglerne om igjen, og jarlen
kom til Trondhjem.
Ved rigsmødet i Bergen 1223 henlagdes Morerne med
Romsdal, Trøndelagen og Haalogaland til hertug Skule Baardssøn, som
styrede sin landsdel mod titel af hertug.
Da kong Haakon i 1235 stevnede Skule jarl til et møde i
Bergen, vovede denne ikke at komme til mødet. Han blev liggende
i Steinavaag paa Søndmør indtil langt ud paa høsten og lod kongen
forgjæves vente paa sig. Derpaa drog han til Nidaros.
Kong Haakon drog da nordover for at træffe Skule i Nidaros,
og en hel del høvdinger ilede ham imøde i haab om at. faa ham
til at reise saa hurtig, at han kunde træffe jarlen i Nidaros, saa
de kunde forliges. Ved Solskjel paa Nordmør mødte høvdingerne
den kongelige flaade, bestaaende af 40 store skibe. Man lagde
ind til Leirangen, straks indenfor Agdenes. Kongen var enig i,
at alt vilde gaa godt, naar kun han og jarlen flk tale
sammen. Men det var dog nu for silde. Jarlen havde allerede
forladt byen.
I 1239 gjorde varbelgerne et tog til Søndmør. Hertug Skule
havde ladet sig udraabe til konge og sendte fra Nidaros Olav af
Vigdeild og Gutorm af Sudrheim for at overrumple kongen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
