- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1314

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1314

ROMSDALS AMT.

saa birkebeinerne komme, thi saaledes kaldte fremdeles de
kongelige krigsmænd sig ligeoverfor varbelgerne, stimlede disse
til kirken, men inden de naaede den, blev flere dræbte.
Birkebeinerne tog en hel mængde ledingsgods, som sysselmændene
havde faaet samlet, og forte dem selv som fanger til Bergen.
Thi da de horte, at hertugen endnu var meget mandsterk i
Nidaros, vovede de kongelige sysselmænd sig ikke længere nord, men
vendte tilbage, idet de nøiede sig med det bytte og de fanger, de
havde taget. De havde tilsagt de fangne sysselmænd grid, indtil
de kom til kongen, og denne skjænkede saavel dem som alle
andre, der godvillig underkastede sig, livet.

1 1240, da Haakon Haakonsson drog til Nidaros mod hertug
Skule, hed det, at hertugen havde sendt nye sysselmænd til
Søndmør og Romsdal I den anledning sendte kongen Arne Blakk,
Gunnar kongsfrænde, Aasulv og Sigurd biskopssøn nordover; de
skyndte sig alt hvad de kunde, lige til Romsdalsmynne (indløbet
til Romsdalsfjorden) og erfarede her, at Finn Knatt i egenskab
af hertugens sysselmand holdt til med sit folge inde paa Veø.
De stevnede straks derind og tog ham afdage med tiere af hans folk.

Sysselmand omkring 1242—50 var Sigurd biskopssøn paa
Nordmør, Arne Blakk i Romsdal, Peter Paalsson paa Søndmør.

Blandt de tre mænd, som i 1261 vendte tilbage fra
Gron-land med budskabet om, at landet havde underkastet sig Norges
konge, var Oddr af Sjolltum, og han var vistnok en sondmøring.

Munthe mener, at gaarden, hvorefter denne mand nævnes,
var Skjold i Birkeland sogn ved Bergen, hvoraf det forhenværende
Skjold skibrede havde navn.

Men en gaard, som i 13de aarhundrede hed Sjoltar eller
Sjoltir (eller mulig Sjaltar, Sjalt ir), maatte i nutidens udtale
nødvendigt have bevaret t-lydeu; men navnet paa gaarden i
Birkeland sogn udtales nu Sjelle, som svarer til Skildi, dativ af Skjoldr.

Odds gaard var efter O. Rygh det nuværende Søholt i Ørskog
sogn paa Søndmør. Dette navn udtales nu Sjaalt eller Sjølt, med
kort vokal, og i middelalderen Andes skrevet Syelltir og Siialter.
Det er vistnok oprindelig en i udtalen sammendraget
sammensætning af sjör og holt (Sj ohoi tir.’), som forudsat ved den nu
sædvanlige skriftform Søholt, der lindes brugt allerede i
begyndelsen af 17de aarhundrede.

Arnmødlingættfn og Giskegodset. En af landets mægtigste
og mærkeligste ætter var i middelalderen Arnmødlingætten eller
Arnungeætten. Dens hjem var den låve lille ø Giske, 6 km.
nordvest for Aalesund. Ætten er mærkelig ved sin talrighed, og
den var ved fuld kraft endnu paa en tid, da de fleste andre
gamle ætter er forsvundne af historien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free