Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1316
ROMSDALS AMT.
Hos Arnmodlingerne er ikke navneskikken den sædvanlige,
hvorefter søn blev kaldt efter farfar, men navnet kjendetegnede
ættens bærer efter ældre skik. Hos Arnmodlingerne var
ætte-navnene Arnmod, Arnfinn, Ambjørn, Arne, og maaske var ætten
i slægt med de gamle fylkeskonger paa Søndmør, af hvilke den
sidste bar navnet Arnvid. Maaske er det disse navne, som har
fremkaldt sagnet om, at ætten stammede fra Finnvid Fundne, som
blev funden i et ørnerede (arnarhreiör) og indsvøbt i et silkerev.
Sagnet giver saaledes ætten en hemmelighedsfuld oprindelse, og
dette tyder paa høi ælde.
Sin magt og anseelse naaede Arnmødlingætten paa Olav den
helliges tid, ved brødrene Kalv, Finn, Thorberg og Arne; den var
besvogret saavel med Soleætten som med Tjottaætten og senere
med kongeætten selv, samt med jarleætten paa Orknøerne; i
tidens løb var der neppe en eneste høibyrdig norsk æt, der ikke
kunde udlede sin herkomst fra den. Skjønt flere af dem maaske
overgik Arnungeætten i rigdom og politisk indflydelse, var der
neppe nogen, som kunde maale sig med den i ælde og
høibyrdig-hed. Kun Thorberg Arnessøns linje fortsattes, mand efter mand,
til 1264. Kalv Arnessøn efterlod, saavidt vides, ingen
efterkommere; Finn havde kun døtre, af hvilke den ene, Ingebjørg, blev
stammoder saavel til de senere orknøiske jarler, som til den linje
af det skotske kongehus, der kaldtes den macwilliamske eller
egremontske. Arne Arnessøns sidste mandlige ætling var Vidkunn
Erlingsson i Bjarkø, der i aaret 1 183 dræbtes af Baard
Guthorms-søn og Ivar Silke; hans søster Ragna, oprindelig maaske bestemt
for kong Magnus Erlingsson selv, blev gift med den lovkyndige
Bjarne Mardssøn, senere lagmand paa Haalogaland. Bjarkø, Thore
Hunds gamle ættegaard, havde denne gren af Arnungeætten
erhvervet ved Jon Arnessøns giftermaal med Thores sønnedatter
Rannveig, og siden den tid kaldtes den Bjarkøcetten eller
Bjarkø-ingernes æt. Derimod kaldtes den anden linje, Thorbergs,
Giske-ætten efter dennes hovedgaard Giske paa Søndmør. Thorbergs
ætlinger synes i det hele taget at have været rolige og loyale
mænd, der med maadehold benyttede sig af sin magt og derved
tilsyneladende kom til at spille en mindre fremragende rolle end
de ikke nær saa høibyrdige Blindheims- og Reins-mænd. De synes
i det hele ikke at have blandet sig mere i de politiske storme,
som i slutningen af det 12te og begyndelsen af det 13de
aarhundrede rystede Norge, end netop nodvendigt. Ætten, den
ypperste af alle aristokratiske ætter i Norge, sluttede sig under
kampen mellem Magnus Erlingsson og Sverre til den første. Om
Nikolas Paalssøn Kuvung af Giske, ættens daværende hoved, ytrede
kong Sverre, at han var den eneste af Magnus’s daværende
tilhængere, som var ubestikkelig og tro. Hans søn Paal Flida var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
