Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1338
ROMSDALS AMT.
Agnes Sigurdsdatter, g. ni. .lon Marteinssøn.
Katarina, † for 1453, Ingeborg
g. m. 1. Alf Haralds- (n. b.)
søn, † 1412, 2. Jens
Hjerne.
Magnus,
I- for 1409
fu. b.)
1. Agnes
Alfs-datter, g. m.
Knut Jonssøn
Slægten
af tre roser .
1. Gro
Alfs-datter, g. in.
Mattis
.lakolis-søn.
Yngre
Ronierslægt.
1. Inge- 2. Eilif
borg, g. ni. Hjerne
N. X. (uil. tv.
barnløs).
Gudrun, g. m.
Erland Endridssøn til
Losne.
Sigurd Jonssøn, drotsete,
•† ved 1453, g. ni.
Philippa Hansdatter,
† ved 1476.
Hans Sigurdssøn,
† ung og uden
børn.
Ingegerd, g. in. 1. Olaf Sigrid, g. ni.
Guttormssøn, 2. Arald Kane. Ho Fleming.
Fru Katharinas rnand, rigsraaden Alf Haraldsson, anlagde
som sin frues og hendes to søskendes ombudsmand sag mod
hustru Sigrid paa Gulathinget 1409. Dom faldt til de
odels-berettigedes fordel. Imidlertid istandbragte dronning Margrete
1410 i Oslo et giftermaal mellem hustru Sigrid Erlendsdatter og
en velbyrdig svend Magnus Magnussøn fra Sverige, som havde
staaet i dronningens tjeneste. Margrete selv og mange
stormænd var i dette bryllup.
Sif/rid Erlendsdatter s anden mand Mat/nus Magnussøn kom,
medens arvesagen stod paa, i midlertidig besiddelse af Giske
(1410—1426). Hverken Sigrid eller Magnus vilde nemlig
efterleve lagmandsdommen af 1409, hvorved Giske blev dem fradømt.
Selv da odeismanden til Giske Sigurd Jonsson var bleven
myndig, maa den være draget i langdrag. Sigurd Jonssøn gjorde
paastand paa hele Giske med dets gods som sin rette odel.
Sigrid og Magnus støttede sin ret til Haakon Sigurdssøns testamente.
Sigurd Jonssøn forbød Magnus al brug af Giske gods, til dom
var fældet. I aar 1425 begav Sigurd sig til Giske og satte sig
formelig i besiddelse af gaarden. Udfaldet af sagen kjendes
ikke; men efter denne tid findes Sigurd i besiddelse af godset.
Sigurd Jonssøn var rigsraad i 1434. 1439 blev han af kong
Erik valgt til drotsete, og efter kong Kristoffers død 1448
overtog han rigets styrelse som rigsforstander, et stort parti vilde
have havt ham til konge. Selv var han blandt de første
nordmænd til at antage sig Kristiern af Oldenborgs sag, af hvem han
derfor og straks ved mødet i Marstrand juni 1449 blev udnævnt
til «fuldmægtig høvedsmand over alt Norges rige». Han er
vistnok død faa aar efter 1450. Sigurd Jonssøn var gift med
Philippa, datter af en ponimeraner. Hr. Sigurd og Philippa havde
kun et barn, sønnen Hans Sigurdssøn.
Foruden sin morbroder Haakon Sigurdssøns store besiddelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
