Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1349 1
Sverre lod Jon Hallkjellsson og hans sønner bringe for sig
og sagde, at det stod dem frit for at drage bort i fred, hvorhen
de vilde, enten nord til deres gaarde eller østover efter kong
Magnus. Jon sagde, at han helst vilde blive hos kong Sverre.
Det er ikke værdt,» sagde denne, cthi I har allerede to gange
for svoret mig troskabsed uden at holde den.» Men Jon gav de
bedste løfter, og Sverre tillod dem virkelig at aflægge ed for
tredje gang. Ikke des mindre undveg de straks efter og begav
sig østover til kong Magnus.
Naar det var, at Jon to gange havde svoret Sverre troskab,
fortælles ikke i sagaerne. Den ene gang har maaske været, da
Sverre forrige gang var i Bergen.
Ragnvald, Jon Hallkjellssøns søn, faldt i 1184 i slaget ved
Fimreite. Efter dette slag har Hallkjell Jonssøn paa Blindern
underkastet sig Sverre, siden Sverre ikke mere end fire aar senere
gav ham lendermandsret og syssel. Det kostede Hallkjell ikke
stort at sværge snart den ene, snart den anden konge troskabsed,
og han brød endnu engang sine løfter. Hans yngre broder
Gregorius viste sig i det mindste senere som en tro tilhænger af
Sverre. Deres fader Jon omtales ikke siden og er rimeligvis paa
denne tid død i Danmark.
Da øyskjeggernes flok gjorde sin farlige opstand mod Sverre,
nævnes som hovedophavsmand til dette anslag Hallkjell Jonsson;
han var gift med Ragnhild, Magnus Erlingsson søster, og altsaa
den nærmeste til at hevne hans død. Han havde vel underkastet
sig Sverre, ja endog modtaget lendermandsnavn og veitsle af
ham, og det kunde derfor synes, som om Sverre ikke havde
mere at frygte af ham; men Hallkjell havde allerede før vist,
at hoitidelige løfter og eder ikke var ham synderlig hellige, og
nu ophidsedes han desuden, som man maa formode, især af sin
egen hustru, Ragnhild, og den intrigante Nikolaus Arnessøn,
hvilken i det mindste Sverre selv siden gav skylden for dette
oprør, foruden en del andre, der, som det heder, lagde raad op
sammen med Hallkjell.
En tronprætendent, som de kunde opstille, fandt, de i Sigurd,
søn af kong Magnus og Gyrid Aslaksdatter. Denne, der kun var
en gut, havde i den sidste tid været opdraget hos Hallkjell og
Ragnhild, men nu overdrog de hans oxjfostring til Olav jarlsmaag,
forat han kunde tage ham med sig til Orknøerne, hvor
oprørs-flokken’ skulde samles.
Hallkjell og Olav jarlsmaag, svoger af Ørknøjarlen Harald,
reiste over til Orknøerne og flk hjælp af jarlen.
I kampen i Florevaag ved Bergen i 1194 var Hallkjell
Jonssøn og Olav jarlsmaag anførere; de blev overvundne af
Sverre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
