Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1:354
ROMSDALS AMT.
Fra reformationen til enevoldsmagtens indførelse.
Omkring 1529 var lutherdommen begyndt at faa indpas paa
Søndmør, og familien paa Austraat, særlig Vincents Lunge, sluttede
sig mere og mere aabent til den nye lære.
Et vidnesbyrd om brydningen mellem gammel og ny tro er
der fra Søndmør i en klage fra Nils Mogenssøn, provst paa
Søndmør, til erkebispen i Nidaros, skreven paa Herø 10de januar 1529.
Det heder her:
«Kjære Herre, Eders Naade værdiges at vide, at Fru lugers
Tjenere begynder mi at kvæde til og fra bordet paa Giske og
andensteds heromkring som Hr. Vincentius pleier at gjøre i Bergen,
mod den gamle gode Sædvane som før har været. Og de
undskylder sig dermed, at de Viser er udsat og gjort efter «Deus
misereatur» og andre Salmer af Psalteret.»
Der fortælles videre i brevet, at Oluf Skriver kvædede og
lieskjæinmede præster «efter Luthers digt», saaledes i Nils Tuesens
bryllup, saa provsten gik ud og tilsengs, da det ikke var passende
tid at irettesætte ham.
Præsten hr. Matias i Ørskog irettesatte Oluf Skriver, og denne
kastede da sin stridshammer lige ind i munden paa ham, saa
den gik ud paa kindbenet, saaledes som han selv kan fortælle
erkebiskopen, naar han kommer og viser sit forfærdelige saar.
Oluf Skriver gik ind i kirken, naar hr. Jacob læste messe paa
Giske, den gode mand til stor fortræd. Hr. Thomas i Borgund forbød
ham da kirken. Da sagde han, at han vilde sidde i et træ paa
kirkegaarden og kvæde og synge saa høit han kunde, hvis han
ikke maatte gaa ind i kirken. Provsten Nils erklærede ham da
i ban og forbød at være i tjenesten paa den gode frues vegne
(o: Ingers), for han var forligt først med Gud og erkebispen og
derefter med hr. Matias, som fik skaden.
Men om samme hr. Matias i Ørskog, som fik hammeren i
munden, beretter provsten i samme brev, at han havde
bemægtiget sig 26 oste og nogle ræveskind, som han havde faaet i
forvaring.
Mathias’ egne sognefolk havde aaret forud draget præsten i
haaret og slaaet ham, for hvilket han selv havde givet dem
absolution.
Provsten Nils Mogensen fortæller videre sin herre erkebiskop
Olav, at Rasmus Skriver aaret forud havde været hans gjæst og
drukket sig fuld. Han var da bleven krakilsk, og provsten havde
faaet ham afsted. Provsten havde da lovet sig selv, at skriveren
skulde slippe at drikke sig fuld hos ham paa det første aar.
Skriveren tog hevn paa høstthinget.
Da provsten kom der, maatte han staa paa den plads, som
ellers anvises tyve, skalke og andre «udædisuiænd», og tilsidst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
