Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1375 1
den, af hensyn til den nød og elendighed, deres familie vilde
komme i.
I Kristiansund var der ogsaa gjæring i anledning af
ekstraskatten, idet almuen i byen under anførsel af en skomager havde
vist sig helt uvillig til at betale denne skat.
Paa Søndmør havde hverken Aalesund eller noget andet sted
udskibningsret. Forestillingen om at faa saadan rettighed
besvaredes med, at der maatte tages overveiende hensyn til Bergens
interesser, som gav saa store toldindtægter.
I 1791 fik Aalesund navn af ladested, men den hele ret
indskrænkedes til kun at udføre bord til Danmark og hente korn
derfra.
En af Norges mærkeligste videnskabsmænd i det 18de
aarhundrede er naturforskeren og præsten Havs Strøm. Han var
født 25de januar 1726 i Borgund, hvor faderen, Peder Strøm,
født 1682, død 1739, var sognepræst og provst.
Peder Strøm var en af de 7 romsdalske præster, der
benævntes Syvstjernen.
Hans Strøms moder, Gunhild Susanna, født Hagerup, fodt
1687, død 1764, var en søster af Trondhjems biskop Eiler
Hagerup.
I sin ungdom fik Hans Strøm en bergensk student Knud
Sandshavn til lærer. Aaret efter faderens død kom han i 1740
til Bergens latinskole, hvorfra han blev student i 1743. 1745
tog han theologisk embedseksamen og blev saa nogle aar hjemme
hos moderen, der var formuende; han følte sig ikke skikket til
præstegjerningen.
Det var de klassiske studier, som dengang lokkede ham.
Faderens eftermand kaldte ham imidlertid til personel kappelian
i 1750, og han tiltraadte sit embede.
Baade sognepræsten og den residerende kapellan var svage,
og han maatte ofte udføre forretningerne for dem begge. Han
foretog husbesøg, og der var ingen gaard, hvor han ikke havde
været flere gange i det vidtløftige kald, der nu udgjor 3
præstegjeld. 1752 udkom Pontoppidans «Norges naturlige historie», og
den vakte hos Strøm sandsen for naturvidenskaberne og især for
hans fødeegns naturhistorie.
Han flk fat i Linnés skrifter, og de fængslede ham i høi
grad. Han taler endnu i sin alderdom om naturstudierne som
en stor’ vinding for præsteembedet og mener, at præster, der
dyrker disse videnskaber, bliver de nyttigste for sine menigheder,
da de bedst benytter tiden.
Strom siger selv, at han var den første, som søgte at
tillægge de norske naturalier systematiske navne. Han havde ingen
medhjælper undtagen sin huslærer Knud Sandshavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
