Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1382
ROMSDALS AMT.
kaldte licenser, hvorefter norske fartøier kunde indføre varer i de
britiske havne.
Efter standsningen i handelen, som følge af fredsbruddet i
1807, fulgte derfor en livlig, men kortvarig handel, og de norske
produkter opnaaede høie priser.
Den danske regjering havde tidligere forbudt al forbindelse
med England under livsstraf, men saa nu gjennem fingrene med
den, uden dog at hæve forbudet, som den vel indsaa var fuldt
saa skadeligt for Norge som for England.
Saasnart man imidlertid var nogenlunde forsynet med trælast
i England, indskrænkedes farten paa flere maader, licenserne blev
sparsommere, og priserne sank; men de norske kjøbmænd
vedblev alligevel med udskibningen og var nødt dertil, da al anden
handel laa stille. I denne tid led skogene betydelig; thi det
var dem alene, man havde at holde sig til, og de høie priser,
man flk i begyndelsen, lokkede til at hugge alt, hvad der kunde
afsættes.
Engelske skibe kom ikke til landet, og for at besørge
udførselen, maatte man bygge en god del fartøier; saaledes byggedes
i Kristiansund tolddistrikt i aarene 1810—14 det efter den tids
forhold store antal af 16 skibe med 460 kommercelæsters drægtighed.
I de beneficerede skoge i Aure og Stangvik hug man desuden
tømmer til bygning af kanonbaade, af land- og flaadebatterier.
Allerværst var det i trængselsaarene 1812—14. I)e, som
havde skoge til sine gaarde, var nødt til at levere Kristiansunds
kjøbmænd bord for korn. Fiskerierne var mislige, og fisken stod
i liden pris. Kornet strak ikke til, og folket maatte i sin nød
afflaa furubarken, hvorved træerne døde ud, for at låve det usle
barkebrød.
1810 var det streng vinter og haard vaar paa Søndmør;
sidst i marts faldt der mere sne, end nogen kunde mindes. Man
begyndte at pløie den 12te mai, men det var en kold og tør
sommer, med mislig korn- og høavling.
1811 var en god vinter og vaar og tillige et godt kornaar
paa Søndmør. Sildefisket var godt, men ikke torskefisket. Der
saaes da en stor komet fra august til januar. Dens lysende
hale gav et saadant skin om natten, at overtroiske mennesker
forfærdedes.
I 1812 var det streng vinter med sne og frost og en
langvarig vaar; man fik ikke pløie før den 15de mai og senere.
Sommeren var vaad og kold, kun en enkelt dag kunde kaldes
varm. Ageren og andre vekster voksede høie, men de blomstrede
ikke. Faa steder blev kornet nogenlunde modent, og paa de
fleste steder maatte det skjæres grønt som ny vokset græs.
Den 6te september frøs kornet overalt. 3 dage før Mikeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
