Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1385 1
tog han afsked som amtmand. I 1814 var han som nævnt
eidsvoldsmand fra Romsdals amt. I 1814, 1818, 1824 og 1830
var han repræsentant fra Romsdals amt, og i 1814 præsident i
storthinget.
Før 1824 var veiene tarvelige, men i 1840 havde amtet veie
paa 90 km.s længde, i 1861 var der 160 km. veie.
Amtmand Krohg fik foranlediget bygdemagasiners oprettelse
omtrent i hvert præstegjeld i hele Romsdals amt. Hvert bygde
magasin havde sin bestyrelse. Til visse tider udlaantes korn,
navnlig om vinteren og vaaren, hvilket skulde tilbagebetales aaret
efter med tillæg af 1 skjæppe overmaal eller rente, hvilket man
var godt tjent med, naar hensyn toges til kornets indsvinden o^
de foranderlige kornpriser.
I 1830 foretoges skridt til oprettelsen af
Landhusholdningsselskabet for Romsdals amt. Det gamle af amtmand Hammer
stiftede selskab, «Det romsdalske praktiske», var en fogderiforening,
og det tilsvarende paa Søndmør var kun virksomt til 1816. I
1828 havde Selskabet for Norges vel undergaaet en
omorgani-sation i praktisk retning, og i 1830 var der for et vordende
landhusholdningsselskab for Romsdals amt udnævnt en midlertidig
bestyrelse.
Statens dampskibsfart paa kysten her begyndte i 1841, og
den faste i amtet hjemmehørende dampbaad kom i 1854.
Fra 1867 til 1911 er der bygget havne i amtet for 2 726 700 kr.
Antallet af fyre i amtet er i 1911 6 kystfyre, 13 almindelige
fyre og 67 fyrlamper.
Antallet af postanstalter er 257. Den første telegraflinje
lagdes i 1858 fra Dombaas gjennem Romsdalen til amtets
3 byer.
Aalesnnd fik ved lov af 30te juni 1824 losse- og
laderettighed og blev ved lov af 13de april 1848 kjøbstad.
Om fremgangen paa jordbrugets, fiskeriernes og handelens
omraade henvises til de tidligere afsnit.
Af storthingsmændene fra amtet har flere spillet en politisk
rolle, saaledes Jon Gunderssøn Neergaard, født paa Nergaard i Rin-,
dalen 1795. Han mistede tidlig sin fader, og han - tjente som
gjætergut. I 1810 forlod han fødebygden, og var nogle aar hos
en kjøbmand og senere paa kontoret hos en sagfører. Saa bosatte
han sig i sin fødebygd og bistod folk i juridiske anliggender,
han va"r ogsaa saarlæge og drev som handelskar! o. s. v. Ved
storthingsvalget i 1826 blev han valgt til 1ste repræsentant for
Romsdals amt til storthinget i 1827, her — ligesom paa det
overordentlige thing 1828 — var han medlem af næringskomiteen.
Ved valget til storthinget i 1830 blev han 1ste suppleant. Under
dette thing opholdt han sig i nærheden af Kristiania og fik under
et besøg i Kristiania hjælp af politiske venner og meningsfæller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
