Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
1387 1
inden embedsmandskredsene vurderede man ikke dens forfatter
efter fortjeneste, idet man haanende sagde om ham, at «hans
kapacitet fornemmelig bestod i at kunde salte en tonde sild til
svensk vare, at værdsætte en lysborket hest med sort aal efter
ryggen, samt ved øiemaai at bedømme kjødets vægt af et stykke
slagtekvæg». Bogen indlededes med en overdreven skildring af
den inden gaard br uger kl assen raadende økonomiske nødstilstand.
Skylden herfor lægges for en væsentlig del over paa
embedsmændene, som har været de raadende paa alle forudgaaende
storthing, og som har nyttet denne sin magtstilling til at
paalægge forøgede offentlige skatter og bevilge sig selv idelige og
betydelige tillæg i sine indkomster, og som desuden ved sin
levemaade har givet det øvrige folk et slet eksempel og forledet til
en for et saa fattigt land fordærvelig luksus og overdaadighed.
At denne agitation slog godt an og fandt en gunstig
jordbund for sig, viste sig ved valgene til det syvende ordentlige
storthing paa en maade, som vakte en stor opsigt i samtiden.
Tallet paa medlemmer af storthinget i 1833 var 9b, hvoraf
bo valg fra amterne eller landdistrikterne, 31 fra byerne. Af de
fra landdistrikterne valgte tilhørte ikke mindre end 45 bonde
eller gaardbrugerklassen ; i flere amter var alle repræsentanter og
næsten alle valgmænd bønder. Af de fra byerne valgte var de
fleste embedsmænd. I det hele udgjorde de til
embedsmands-klassen horende repræsentanter paa storthinget 1833 35 mod
bøndernes 45.
Bønderne modte ikke blot mandsterkere frem paa storthinget
i 1833, men de mødte som en mere samlet og tætsluttet flok.
For Romsdals amt mødte paa thinget i en række af aar
Rasmus Aarflot og Mauritz Aarflot fra gaarden Ekset i Volden.
Rasmus Aarflot var søn af Sivert Aarflot og broder til Berte Ganutte
Aarflot.
Sivert Aarflot var grundlægger af det förste bogtrykkeri paa
landsbygden i Norge.
Ifølge bevilling af 15de juli 1808 anlagde Sivert Knudsson
Aarflot et bogtrykkeri paa gaarden Ekset i Volden. Bogtrykkeriet
er endnu til og drives af samme familie Aarflot.
Sivert Aarflot blev født paa Aarflot i Ørsten 23de oktober
1759. Hans moder lærte ham at læse, selv lærte han sig at
skrive. I 1775 blev han konfirmeret af digteren Claus Frimann,
som dengang var kapellan i Volden, og denne mands saavelsom
den lærde præst Hans Strøms undervisning skyldte han meget.
Efter Strøms forslag blev han 1778 beskikket til
omgangsskolelærer i Ørsten med en aarlig løn af 9 rigsdaler. I denne stilling
fortsatte han med iver sin selvuddannelse, særlig lagde han sig
paa egen haand efter astronomi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
