Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
KOMSDALS AMT.
indtræde. Bassinerne paa Aksla havde faaet ny tilførsel fra
tjern længere inde, saa der nu var rigeligt vand. Trykket fra
vand-indtagsstedet var godt, men byen havde endnu ikke rukket at
faa udbedret sit vandværksnet, hvis ledninger var trange.
Der var fast brandstation med hesteudrykning og tillige fast
brandvagt.
Desuden havde byen en sjødampsprøite.
Der manglede heller ikke signalapparater i gaderne.
Byens kontingent til brandkassen udgjorde i 1903 ca. 47 000 kr.
Ca. 850 gaarde var indmeldt i kassen.
Byen var meget langstrakt. Dens grændse strakte sig helt
fra Steinvaagneset (Hesøens østpynt) i vest til udenfor gaarden
Volsdalen paa Nørvøen i øst. Men den egentlige bebyggelse
indskrænkedes til den vestlige del af Nørvøen og den østlige del af
Aspøen, altsaa til landet paa begge sider af Aalesundet, hvorover
der førte en bro, som forbandt byens to hoveddele, benævnt
«Udom sundet» og «Indom sundet». Sundet delte byen ikke
alene geografisk, men ogsaa i to «interessesfærer», hvilket satte
sit præg paa byens kommunale liv. Sundet dannede partiskillet.
Der var et ndomsundsparti og et indomsundsparti.
Udom sundet laa kirken og latinskolen. Indom sundet
bankerne, postkontoret, telegrafkontoret, hotellerne, torvene
(Stortorvet lige ved broen og Nytorvet i Kipperviken) samt toldboden.
Denne laa tæt ved kaien, Skandsekaien, som den kaldtes til
adskillelse fra de mange mindre kaier, en cementeret stenkai, hvor
store skibe kan lægge til, medens det tidligere var almindeligt,
at store dampskibe ankrede op i en bøie udenfor havnen.
Den væsentligste del af byens havn laa paa Nørvøens
vestside, og strakte sig i en bue fra Skandsen, øens ytterste pynt
mod nordvest, til moloen, bygget ud fra Brunholmen paa Aspøen.
Murgaardene i Aalesund var, som nævnt, faa. Ellers var der
kun træbebygning, og tildels meget store gaarde, f. eks. Grand
hotel og arbeiderforeningen.
Aalesund var i det hele bebygget før 1896 efter den gamle
bygningslov, saa der ikke var den beskyttelse, som brandgavle
giver. Der var trange gader og mange større træbygninger.
Derimod var taktækningen forholdsvis god, overveiende skifer og ikke
af de krumme tagstene.
Byen har et stort opland, og der var værdifulde lagere, især
fisk og tran. Branden foranledigede standsning i al bedrift, der
var knyttet til byen.
Ildebranden i 1904 opstod den 23de januar kl. 2 om natten
eller om morgenen i en fabrik tilhørende Aalsunds preserving co.
Det siges, at ilden skyldtes feil ved de elektriske ledninger i
pre-servingf abriken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
