Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
KOMSDALS AMT.
langt borte. Ved 12-tiden lørdag den 23de var byen ligesom et
eneste ildhav. Alle forsøgte at komme ud af byen med det
nødvendigste af sit bohave, men der var mange, som ikke fik reddet
noget. Stormen forenede sig med luerne til en forfærdelig
samvirken af de rasende elementer, der var ganske uimodstaaelig.
Man kunde se, hvorledes gnisterne lig lange flammende slanger
fløi omkring i luften, en sand regn af ild, og tændte, hvor de
slog ned. Byen antændtes saaledes paa mangfoldige steder paa
en gang. Huse, som laa et par hundrede meter og mere borte,
stod inden et øieblik i lys lue. Tvers over havnen sprang ilden.
De mange gamle pakboder brændte som fakler.
Samtidig antændte gnister og brændende gjenstande byen
paa flere steder langt fra hverandre. Selv over det 160 m. høie
fjeld Aksla for gnister og antændte byens nordlige del, før ilden
i brandstrøget havde tændt de søndenfor fjeldet liggende dele.
Paa havnen var en kamp for livet om at blive klar og
komme ud.
Kjættingerne raslede, dampfløiterne hvinede og mændene
raabte, og stormen hylede, medens bølgerne sendte sjøsprøiten
langt indover kaien.
Alle dampskibe flk op dampen og hjalp ud seilfartøierne,
som saa maatte se at hjælpe sig selv. Med klodsrevede seil laa
hundreder af fartøier ude paa fjorden og krydsede; de havde sat
lanterner, men det var unødvendigt, thi skjønt kl. var 3 om natten
og disigt veir, var det lyst.
To dampskibe, «Aktiv» og «Lodden», brændte, ligesaa nogle
smaa fartøier. Paa nogle seilfartøier, som man ikke kunde faa
ud, huggede man hill paa bunden, saa kun den forbrændte
takkelage ragede op af vandet og viste, hvor de laa.
Nogle fiskefartøier holdt det gaaende under seil om natten,
andre søgte ind til nødhavnene paa de omliggende øer, særlig
over til Valderhaug og Godø, og endelig flk endel fortøiet sig i
den store bøie ude paa fjorden ret ud for Skandsekaien.
Overalt paa den indre havn laa vragstykker af brændte
baade og stængte færdselen gjennem sundet.
Eftersom ilden greb om sig, flygtede indbyggerne fra sted
til sted. Man flyttede i hast børnene længere øst, efterhaanden
til 3 eller 4 stationer, indtil de vandrede lige til Borgund
præstegaard, Vs mil fra byens centrum. Flammerne bredte sig, saa
der ikke var tid til at redde noget, alle var glade, at de kunde
komme fra det med livet. I den voldsomme storm maatte folk
flygte, idet varmen drev dem fra byen. Det gjaldt bare at søge
bort til et tilflugtssted, hvor ikke vinden var altfor haard. Der
var ingen panik. Situationen i byen blev den, at folk opgav
modstand mod ilden og tænkte paa at redde sig og sine. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>