Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
KOMSDALS AMT.
grand af den rasende storm var ufarbar, maatte forraadene af
mad og klæder kjøres fra Batnfjordeidet over fjeldet til Hjeltnes,
hvorhen dampskib sendtes fra Molde.
Forsvarsdepartementets beholdninger i Trondhjem og paa
Setnesmoen blev straks stillet til disposition. De gik uopholdelig
til Aalesund — fra Setnesmoen branddagen, fra Trondhjem
ligesaa. Beholdningerne fra Setnesmoen kom til Aalesund, Iste
skib kl. 12.30 nat til søndag, 2det skib kl. 5 søndag morgen;
beholdningerne fra Trondhjem kom søndag eftermiddag.
Branddagen sendtes effekter fra militærdepoter i Bergen med
«Erling jarl».
Der sendtes store og smaa mandskabstelte, sygetelte,
officers-telte, hovedpuder, madrasser, uldtæpper, soveposer, uldtrøier,
klæder, diverse kjøkkenrekvisita samt ca. 11 500 portioner
hermetik, tilsammen til en værdi af 125 000 kr.
Storthinget bemyndigede regjeringen til i dette øiemed at
tage af det til tilfældige udgifter bevilgede beløb-; det vilde i
øieblikket falde vanskeligt at opgive et bestemt beløb. Hvis
udgifterne skulde blive ekstraordinært store, forudsattes, at
Storthinget vilde give en efterbevilgning.
Allerede den følgende dag, søndag, var der stor tilførsel af
levnetsmidler; skibene havde vanskeligt for at lægge til, da sjøen
var opfyldt med planker og vrag af alle slags.
Vistnok var tilførselen stor, men behovet var ogsaa enormt.
Ikke nogen større kolonialforretning stod igjen, og ikke et
bageri. Der var mangel paa levnetsmidler blandt alle
samfundsklasser.
Stor offervillighed blev vist paa de forskjelligste kanter, da
ulykken blev bekjendt. Kongehus, kommuner i by og paa land,
mænd og kvinder rundt omkring ilede med at komme de af
ulykken rammede til hjælp.
Ogsaa udlandet viste offervillighed i en maalestok, som man
i Norge vel aldrig havde drømt om. I Sverige, Danmark, men
fremfor alt i Tyskland, ogsaa England og Amerika traadte
hjælpende til for at lindre nøden, fremkaldt ved ulykken.
Blandt denne overraskende store mængde af offervillige
nævntes fremfor alle den tyske keisers navn.
Storthingets præsident ytrede i thinget den 26de januar
1904: «Den snarraadighed, den indsigtsfulde organisation,
hvormed den tyske keiser iværksatte hjælpen, baade direkte og
indirekte, og det omfang denne hjælp har faaet, har fremkaldt
paa en gang vor dybeste beundring og taknemmelighed.»
Keiseren rettede gjennem telefonen allerede den 23de januar
eller selve branddagen en opfordring til generaldirektør Ballin i
Hamburg om at hjælpe de brandlidte i Aalesund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
