Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
KOMSDALS AMT.
vestlig og nordøstlig retning mellem Steinvaagneset paa Hesøen
og det saakaldte Steinvaagsland paa Aspøen. Selve Stein vaagen
ligger i syd og nord og rummer en stor del fartøier. Den indre
og større del af denne havn er mindre brugbar og har daarlig
ankerbund; ved sydlige og vestlige vinde er der ofte faldveir.
Havnen har en dybde af mindst 4 favne, op til 6 å 8 favne med
fast stenbund. I havnen er det vanskeligt at komme ind og ud,
da der er sterk strøm og lidet krydserum.
I den ytre del af havnen og sundet eller paa flaget ved
sundet er god ankerbund med sandbund, meu der er aabent, især
om vinteren for vindene fra vest til nordvest, og der er liden
plads for ankring, da der stadig maa holdes aaben vei for
damp-baade og fartøier.
Kirke. Ved kgl. resi. af 2den juli 1848 blev det bestemt,
at der skulde opføres en kirke for kjøbstaden Aalesund;
saasnart kirken var taget i brug, skulde byen overgaa til et eget
anneks under Borgund præstegjeld. Tegninger til kirken,
udarbei-det af arkitekt Schirmer den ældre, blev approberet ved
interimsregjeringens resi. af 3dje september 1852, og kirken indviedes
den 25de januar 1855.
Aalesund vedblev at danne et anneks under Borgund, indtil
det ved kgl. resi. af 12te januar 1858 overgik tilet eget
præstegjeld. Ifølge kgl. resi. af 10de august 1878 oprettedes et resid.
kapellani i Aalesund, hvis indehaver tillige var inspektør ved
byens folkeskole. Denne kombination ophævedes i 1902, fra
hvilken tid der ansattes en særskilt skoleinspektør ved folkeskolen.
Aalesunds første kirke, der laa paa Aspøen, var en korskirke
av mursten med taarn i vestre ende og havde henved 1 100
siddepladser. Under byens brand nat til 23de januar 1904 ødelagdes
ogsaa kirken, saaledes at kun murene og taarnfoden stod igjen.
Bygningen af ny kirke kom sidst i rækken af de mange
bygninger, som maatte opføres efter branden i 1904, og dannede
afslutningen paa gjenreisningen af byen. I begyndelsen af april
1906 paabegyndtes fundamenteringen, og det videre arbeide et
aar senere.
15de september 1909 blev kirken indviet.
Det tog over 5Va aar at bygge kirken.
Sommeren 1904 udstedtes konkurranceindbydelse til norske
arkitekter, og der indkom 63 projekter. Arkitekt Sverre Knudsen
flk ved konkurrancen første præmie, og ved kgl. resi. af 14de
september 1905 bestemtes, at kirken skulde udføres efter dette
udkast.
Den nye kirke er opført paa samme tomt som den
nedbrændte. Den ligger paa det høieste punkt udenom sundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
