Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AALESUND BY.
39
Toldintraderne, indførselstold, last- og fyrafgift og andre
indtægter udgjorde i Aalesund i 1909 287 177 kr.
Den stigende udførsel af klipfisk skyldes for en del byens
egen direkte deltagelse i fisket. Efterat man begyndte at drive
fisket paa Storeggen med fartøier med dæk, udvikledes dette fiske
aar for aar, ligesom man ogsaa begyndte at drive vinterfiske med
saadanne fartøier.
Byens forsyning med fisk er i regelen rigelig, og fersk fisk
er ikke dyr. Der sælges meget sei, pale, hyse og torsk, endel
kveite og flyndre.
Aalesund har en børs, oprettet i 1905.
Byen forsynes med kjød fra distrikterne i omegnen.
Kjød-kontrollen ligger paa Lorkenestorvet. Der eksporteres ikke lidet
flesk til Kristiania og endel faarekjød.
Paa kontrolstationen i Aalesund er i 1908 undersøgt:
Okser........ 2794 stykker.
Heste........ 11 —
Svin........ 687 —
Faar........ 4 685 —
Gjeter....... 1 623 —
Spædkalve...... 2 967 —
Gjødkalve...... 607 —
Vægten af dette kjød udgjør omtrent 524 000 kg., hvilket
fordelt paa Aalesunds befolkning i 1910, 13 836, giver 38 kg.
kjød pr. individ om aaret.
Brændevinssamlaget, oprettet i 1882, blev i 1895 nedstemt.
En brændevinshandel i Vannelven og en i Larsnes samt Molde
brændevinssamlag har havt afsætning til byens folk og fiskerne.
Et forsøg paa at faa byens samlag gjenoprettet i 1900
mislykkedes.
Om nedvoteringen har frembragt tiltagende ædruelighed, er
uvist. Det heder, at erfaringen synes ikke at tyde paa nogen
mærkbar forbedring.
Skibsfart. Aalesunds handelsflaade har aldrig været af større
betydning. I 1857 udgjorde Aalesunds handelsflaade 111 større
og mindre fartøier af 2 041 kommercelæsters drægtighed, men i
1860 kun 84 af 1801 kommercelæsters drægtighed.
Skibene, mange smaafartøier medregnet, udgjorde, før
dampskibene blev saa almindelige i 1880-aarene, henved 200 i tal med
en drægtighed af 7—8000 ton. En del af disse, navnlig
fiske-fartøier, hørte hjemme i landdistrikterne.
Det største antal fremmede seilskibe besøgte Aalesund i
1850-aarene, da de spanske klipfiskfartøier, ofte i et antal af op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
