Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
KOMSDALS AMT.
Til Trondhjem........ 34
» Tromsø.........143
Da Molde ligger 7° 9.5’ øst for Greenwich, og da landets
normale tid efter loven af 29de juni 1894 er Greenwich tid
forøget med 1 time, ligger den normale tid 31 minutter skjævt i
forhold til stedets sande tid, eller klokken blev Iste januar 1895
rykket 31 minutter frem.
Byen ligger paa gaardene Reknes i vest og Moldegaard i øst.
Reknes var i ældre tid skyldsat til 4 vog> og den største del
af bybebyggelsen ligger paa Reknes grund. Moldegaard, som
tidligere oftest benævntes med sit oprindelige navn Molde, har givet
byen navn. Den var skyldsat for 5 vog 9 mark.
Molde findes som gaardnavn ogsaa i Saude i Ryfylke, i Os,
i Lærdal og i Gulen. Den gamle form har vel overalt været
Moldar, flertal af mold, muld. Der har ogsaa været et elvenavn
Mold, hvorpaa der kunde være anledning til at tænke her, da
gaarden ligger ved en elv. Gaarden Moldegaard flk tillægget
gaard, efterat byen havde begyndt at komme sig op.
Nogen særlig opgangsforretning over byens territorium
afholdtes ikke, da byen blev kjøbstad i 1742, men i 1748
«determineredes Byens Circumference og Enemerker» ved en mindelig
overenskomst mellem grundeierne af Moldegaard og Reknes samt
byfogden og 8 af ham opnævnte borgere. Den nøiagtige
grændse-bestemmelse fandt først sted i 1823, samtidig med byens
adskillelse fra landet.
Ved kgl. resi. af 30te august 1823 bestemtes, at fra Iste
juli 1824 at regne skal den under 14de mai og 9de juli 1823
til bestemmelse af Molde bys grændser afholdte forretning tages
til følge, saa at Molde bys territorium fra, bemeldte tid skal være
følgende:
Det tager sin begyndelse fra sjøen efter stengjærdet, som gaar
opover og indhegner Rechnes’s gaards hestehavn til et led eller
aabning i gjærdet, hvor en skjelnesten nr. 1 er nedsat. Fra dette
led eller mærkesten bøier linjen sig i nordøst op over bakken til
det øverste nordlige hjørne af stengjærdet, som er ovenfor den
saakaldte .Toris’s pladses indhegnede jorde eller sammes huse.
Ved bemeldte nordlige hjørne er en mærkesten nr. 2 nedsat.
Linjen gaar fremdeles efter gjærdet lidt nedefter til det
træ-gjærde, som paa den øvre side er nedsat til hegn for det af
Rechnes’s jord af kaptein Blix nu brugende jordstykke, hvor en
mærkesten nr. 3 er nedsat, følger dette gjærde i samme linje
fremdeles østefter og ovenfor Rechnes’s hospitals kirkegaard og
sammes gjærde til hjørnet af stengjærdet, som indhegner Rechnes’s
gaard saakaldte Aspelund, ved hvilket hjørne en skjelnesten nr. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
