Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY.
73
De 3 øer skilles ved 3 sund (se kartet), Sørsundet eller
skibsløbet fra Bremsnesfjorden, ogsaa kaldt Fosnasundet,
Nord-sundet eller indseilingen fra Trondhjem og de nordlige egne,
og Markussundet, der har sit navn af, at kjøbmand Marcus
Nissen den ældre i gammel tid var den eneste, som havde en
gaard her.
Markussundet har visselig tidligere havt et andet navn.
Sundet mellem den del af Kirklandet, som kaldes Gomalandet
og den lille ø Skorpen, har havt navnet Dunkersundet, fordi
engang et skib fra Diinkirchen skal have seilet derigjennem
uden lods.
Markussundet, Sørsundet og Nordsundet og en i Kirklandet
indgaaende bugt, Vaagen, har tilsammen formen af et skjævt kors.
Unegtelig har Kristiansund den ubekvemmelighed, at der er
næsten intet dyrkbart land, skriver Thue. Den er allevegne
omgivet af høie, steile og ufrugtbare klipper, men ved indvaanernes
flid og bekostning blev aarlig opdyrket temmelig meget land
mellem klipperne. Endog de nøgne fjelde blev gjort frugtbare til
græs- og kornavling, ved paaførsel af myrjord og gjødsel.
For fremmede, som er vante til en smukkere situation, er,
skriver Thue, stedet med sine nøgne fjelde i begyndelsen
ubehagelig, men fjeldene er dog uundværlige, dels til havnens
sikkerhed, dels til fisketørring.
Klipperne omkring byen har ingen jord, skriver Kraft, i det
høieste noget grus, men især i fordybningerne er vandfulde myrer
og torvjord, hvoraf man med utrolig møie og bekostning har
dannet sig græsmarker og skjønne haveanlæg; herved har dette af
naturen næsten ubeboelige sted efterhaanden vundet baade i
bekvemmelighed og skjønhed. Det er naturligt, at der i en by
af denne beskaffenhed ikke bor andre mennesker end netop de,
som den for handelen fordelagtige beliggenhed drager hid, mener
Kraft.
Byen har mest træhuse; der er nogle faa murhuse, som
kommunebygningen, Norges banks bygning og Grand hotel
omkring torvet.
Den egentlige bebyggelse ligger helst nær bredderne af
sundene og havnens hovedbækken og Vaagens vestside. Paa
Kirklandet fra Sørsund langs med havnen og Vaagen ligger byens
vigtigste del med kirken og de største bygninger.
Den øvrige bebygning ligger paa Gomalandet langs med
havnen og den tilstødende del af Nordsundet; videre paa
Nordlandet fra foden af en ved Nordsundet liggende høide langs
havnen og Markussundet til Bolgsvaet og ved Smedviken, og
endelig paa Indlandet langs med Markussundet fra Sjursviken
og havnen hen til Lerviken ved Sørsundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
