Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSUND BY.
77
var adjunkt ved Kristiansunds lærde skole, har i programmer fra
denne skole meddelt «Efterretninger om Nordmør og
Christian-sund». Hos Kraft er der en beskrivelse over staden og ligesaa
i amtmand G. Thesens beskrivelse af Romsdals amt.
Ludvig L. Daae liar i «Historisk tidsskrift» skrevet: «Bidrag
til Kristiansunds historie indtil 1814» ; endelig har i 1906 H. M.
Neeraas publiceret «Kristiansund i ældre og nyere tid».
Kristiansund blev først i 1742 kjøbstad, men der er ældre
oplysninger om stedet, der tidligere, som berørt, kaldtes Fosen,
Lille-Fosen eller Fosund.
Stedet eller øen Folskn nævnes intetsteds i sagaerne.
Gaarden Fosen tilhørte først kirken og efter reformationen
kronen, indtil midten af det syttende aarhundrede. Gaarden
antages at have ligget ved Vaagen paa det sted, der benævnes
Fosna gaard.
Kirklandet og Indlandet hørte til Fosen gaard, Nordlandet
var delt mellem flere gaarde, Dale (Dalir), Omsund, Ødegaard og
Gløsvaag (GlæÖisvägr); kun en del af Dales grund er senere
tillagt byen.
Havnen, fiskerierne udenfor og beliggenheden har vistnok
tidlig fremkaldt et lidet strandsted paa disse nøgne øer. Fosen
nævnes dog ikke før ved 1520, da Kristiern II i 1519 paalagde
en trykkende skat, tiendepenge af al rørlig og urørlig eiendom,
paa grund af krigen mod Sverige. Af mandtallet kan det sees,
at der da var to skatydere paa stedet; en kvinde ved navn
Guren var en stor skatyder og maatte betale 11 lod sølv samt
desuden for sit jordegods 21 lod sølv. 1 lod sølv svarede i
Danmark dengang til 3 tdr. rug, saa hendes skat skulde tilsammen
svare til 96 tdr. rug. Foruden hende er der kun en skatyder
paa Fosen, Olaf, som betalte i skat 2 skill.
Paa gaarden Dale paa Nordlandet var i 1520 en skatyder,
Endrid, der tilligemed sin moder betalte 3 lod sølv og 2 vog
raaskjær.
I lensherre Ludvig Munks jordebog for 1ste mai 1590 til
lste mai 1591 nævnes gaarden Lille-Fosen og henføres til
«stigtens gods» ; den havde en landskyld af 1 spand smør.
Lille-Fosen gik efterhaanden over til at blive et strandsted; det
benævnes i Norske rigsregistranter i 1631 ladested, hvad der
ikke svarer til ladested nu; det var ingen by. I 1646 omtales
paa stedet 3 strandsiddere, i 1648 kun 1 strandsidder og nogle
haandværkere, i 1650 5 strandsiddere, 2 skræddere og 1 skomager.
I 1652 var der 6 strandsiddere, 1 skomager og 3
skræddere. Gaardens folk og andre ikke skatlagte personer kommer
vel til.
I den følgende tid gik Lille-Fosen hurtig fremad, og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
